Livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet: Kvantecomputeren
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Voksen: Gratis
- Sted
-
Nørre Alslev Bibliotek
Helene Strangesvej 1,
4840 Nørre Alslev
Bibliotek
Nørre Alslev BibliotekAtomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Om foredragsholderen
Klaus Mølmer er uddannet fysiker fra Aarhus Universitet i 1987 og fik sin ph.d.-grad i 1990 efter at han blandt andet havde opholdt sig ved eliteuniversitetet Ecole Normale Superieure i Paris – et af Frankrigs prestigefulde 'grandes écoles'.
Klaus har publiceret over 330 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og har bidraget med mere end 200 populærvidenskabelige foredrag og indlæg i blade, radio og tv.
Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet. Billetsalget online lukker 2 timer før arrangementet starter. Hvis der er flere ledige billetter, udleveres de i døren.