Udstilling: Marian Jørgensen 'Pinto' udstiller keramik

Oplev udstillingen på Nysted Bibliotek
Date
Tid
00:00 - 00:00
Bibliotek
Nysted Bibliotek
Adresse

Adelgade 11
4880 Nysted
Danmark

Oplev Mariann Jørgensen 'Pinto's udstilling på Nysted Bibliotek.

Mariann fortæller:

"Mit navn er Mariann Jørgensen, men jeg kalder mig Pinto, som er det kunstnernavn jeg tog i 1995. 

Jeg maler, laver keramik og dekorerer på genstande. Jeg maler nu udelukkende med akryl på lærred, hvor jeg tidligere også har malet med akvarel, oliemaling, oliekridt, kul mv.

Herudover laver jeg raku brændt keramik. Det er genstande til dekoration og formet i hånden. Farverne er klare og krakelerende som raku skal være.

Derudover maler jeg på store gulvvaser, hvor nogle af motiverne er afstemt med mine malerier. Vaserne er udelukkende til pynt.

Endelig maler jeg træskåle og lignende i stærke og abstrakte farver.

Mine malerier er lidt abstrakte figurativt, men mest naturalistiske og realistiske. Malerierne er mest i store størrelser, men jeg maler også helt små 20x20 cm.

Jeg maler i glade farver og får ofte fortalt, at man bliver glad af at se på mine malerier.

Oplev udstillingen i bibliotekets åbningstid

Du kan opleve udstillingen på Nysted Bibliotek fra den 3. november - 18. december 2025 i bibliotekets betjente åbningstid.

Læs mere om Pinto

Vil du vide mere om Pinto og hendes kunst, kan du opleve hendes hjemmeside her, finde hende på Facebook under Galleri-Pinto og på Instagram galleri_pinto.