Udstillinger

Udstilling: Bente Koch udstiller malerier

Tid
00:00 - 00:00
Sted
Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6,
4990 Sakskøbing
Oplev udstillingen på Sakskøbing Bibliotek

Oplev Bente Kochs udstilling på Sakskøbing Bibliotek.

Bente fortæller:

'At male er for mig en kreativ form for fordybelse, der giver mig glæde og overskud, og som jeg gerne deler med andre. Materialerne er fortrinsvis akvarel, tusch og akryl, som ofte suppleres med andet. Mine billeder er oftest figurative eller abstrakt figurativt med gemte detaljer. Billedet må gerne give den ro, der komplementerer en travl hverdag. 

Jeg leger med farverne og elsker at se den måde, de understøtter hinanden og hvordan billedet tager form. Jeg prøver nye teknikker og udfordrer mig selv med nye materialer. Inspirationen kommer bl.a. ved at betragte solen og dens indflydelse på omgivelserne. 

Jeg har malet og taget undervisning siden 2005. Jeg har både udstillet med grupper og haft selvstændige udstillinger på bl.a. Birkerød Bibliotek, Nærum Bibliotek, Spiseriet Helsinge, Café Værestedet i Hundested, Forsvarets psykologer, Roholte Forsamlingshus, Café Farøbroerne, Sakskøbing Bibliotek, Nysted Bibliotek, Nakskov Bibliotek, Svanevig Hospice, i Brøndsalen på Frederiksberg, Filosoffen i Odense m.fl.

Jeg udstiller sammen med gruppen GAIA i udstillinger på Sydhavsøerne. 

Jeg har 2012 - 2025 deltaget i 'Åbne Atelierdøre – Guldborgsund', således også 2. weekend i august 2026. 

Læs mere på www.bentekoch.dk'.

Oplev udstillingen i bibliotekets åbningstid

Du kan opleve udstillingen på Sakskøbing Bibliotek fra den 4. maj - 28. juni 2026.