Udstillinger

Udstilling: Signe Tissot Koch udstiller tegninger og malerier

Tid
00:00 - 00:00
Sted
Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6,
4990 Sakskøbing
Oplev udstillingen på Sakskøbing Bibliotek

Signe Tissot Koch udstiller tegninger og malerier på Sakskøbing Bibliotek.

Om sig selv fortæller Signe:

'Mit navn er Signe Tissot Koch, jeg er 23 år og har tegnet og malet, siden jeg var lille. Det har fulgt mig ind i både mit unge og voksne liv. Jeg holder af at udtrykke mig gennem mine malerier og tegninger, som ofte portrætterer følelser og begivenheder i mit eget liv. Mine billeder er primært akryl, olie eller tegninger, som både indeholder tusch, fineliner, oliekridt og farveblyanter. Mine malerier er ofte farverige og figurative. Derimod er mine tegninger ofte lidt mørkere – både farvemæssigt og følelsesmæssigt. Jeg har udviklet min kunst gennem mange, mange timers øvelse, kunstlinjen på Bornholms Højskole, og jeg har haft billedkunst alle mine år i gymnasiet. Jeg glæder mig til at kunne vise mine billeder frem!'

Oplev udstillingen i bibliotekets åbningstid

Du kan opleve udstillingen på Sakskøbing Bibliotek i den betjente åbningstid fra den 6. juli - 31. august.