Sprogstartsforløb 1-6 år

Bibliotekernes Sprogstart til de 1-3 årige og 4 -6 årige
 

Styrk sprogforståelse og sprogbrug gennem fælles litteraturoplevelser for børn i 1-6 års alderen
En fælles litteraturoplevelse kan skabe gode rammer for fordybelse og etablering af fælles opmærksomhed. Den fælles litteraturoplevelse kan åbne for børns glæde ved sprog og læsning.

Sprogstartsposerne tager udgangspunkt i billedbøger med forskellige temaer, og gennem leg med sproget får børn og deres voksne i dagtilbuddet rig mulighed for bl.a. at tale om farver, følelser og tal. Sprogstartsposerne har nemlig hvert sit tema og sproglige fokus.

Guldborgsund bibliotekerne tilbyder
Et Sprogstart sæt der består af 6 sprogstartsposer, som er udviklet i tæt samarbejde mellem bibliotekarer og sprogpædagoger. I hver sprogstartspose er der:

En billedbog og konkrete materialer som fx legetøj, fotos mm.
et bredt udvalg af sproglege, som opfordrer til snak, leg og bevægelse i nær sammenhæng med billedbogen.

En trin-for-trinmanual, der grundigt beskriver hvordan og hvornår fx billedbogssnak og sproglege kan inddrages.

Kort sagt giver Sprogstart vores børn mulighed for at høre, røre og se ord i mange forskellige sammenhænge.

Hvordan kommer du i gang med sprogstartsposerne?
Når I låner et Sprogstartsæt til jeres dagpleje/vuggestue eller børnehave, kommer der en børnebibliotekar med ud til jer den første dag og introducerer en af Sprogstart posernes indhold og forløb.

Hvis I ønsker at låne et Sprogstartssæt, kontakt da børnebibliotekarerne på bibbb@guldborgsund.dk