Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Hvordan føles det at blive forelsket? 14-årige Viola bliver taget med storm af den jævnaldrende Storm og kan slet ikke få styr på sine følelser. Og Storm bliver blæst omkuld af Viola. Skal han følge sit hjerte eller lytte til vennerne og være sej? Denne grafiske novelle fortæller historien om den store forelskelse fra både Storm og Violas synsvinkel. Mon de mødes på midten? For 11-15-årige

Beskrivelse

"Hjertestorm" er en grafisk roman om den første hede forelskelse. Den er en selvstændig fortsættelse af den prisbelønnede "Psst!" Den består af 2 historier set fra henholdsvis Violas og Storms synsvinkel - som læses fra hver sin side og mødes på midten. Romanen, som er spækket med illustrationer, collager, sangtekster, filosofi og myldrebilleder af Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi, fortæller hvor ens og alligevel hvor forskelligt en forelskelse opleves, om man er dreng eller pige

Vurdering

Det er en utrolig vellykket grafisk roman, hvor man genkender det kæmpe tankemylder og kaos en forelskelse fører med sig. De 2 historiers parallelle liv er genialt, og dobbeltperspektivet får ekstra liv af Katrine Clante og Rasmus bregnhøis illustrationer af henholdsvis Violas og Storms historie

Andre bøger om samme emne

Vi møder Viola første gang i Pssst!, hvor hun er 12 år og funderer over verden og hendes plads i den