Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Historien om en bog der gerne vil vokse op og blive en RIGTIG, ond bog. Men den har brug for din hjælp til at blive det. For dem der gerne vil have en uhyggelig historie, med gåder der skal klares undervejs for at komme igennem. For 10-13 år

Beskrivelse

Dette er den 1. bog om den "lille onde bog" i en serie på foreløbigt 6 bind, som forfatteren har udgivet på tysk. "Den lille onde bog" taler i et direkte sprog direkte til læseren. Den har nemlig en drøm om at blive en rigtig, ond bog - lige som de gamle bøger den ser op til, henne i bogreolen. Men for at opnå det har den brug for, at læseren hjælper den med nogle opgaver og et par gåder. Til gengæld vil den så undervejs fortælle læseren et par uhyggelige historier. Bogen er illustreret af Thomas Hussung

Vurdering

Det er en virkelig sjov og anderledes bog, der vil tale til dem der kan lide små, uhyggelige historier og løsning af gåder. Der er også et element af "find din egen historie" i den, da man ikke skal læse kapitlerne fortløbende, og så er det en meget flot bog, da illustrator Thomas Hussing har en meget klar og uhyggelig streg

Andre bøger om samme emne

Bogen er en sjov blanding af forskellige genrer, og til begejstre dem der kan lide bøger som Krøllede kragetæer - og andre kringlede kraniebrud og Dr. Krank eller Dæmonjæger