Lektørudtalelse

Forfatter: Bodil Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til en stor gruppe bogslugere i 2.-4. klasse. Børnene kender sandsynligvis den populære serie i forvejen - hvis ikke vil den 13. bog i serien sagtens kunne læses uafhængigt af de tidligere

Beskrivelse

En fantasifuld og spændende historie om gamle Bedste, der ser et lys i et nærliggende tårn. Hun tager det som varsel på, at uhyret Benmel kommer for at hente et lig, nemlig hende. Den lyseblå baron, drengen Fritz, er med hele vejen. Der er mange mystiske og uhyggelige elementer i historien. Døren til tårnet sprænges af med dynamit, og de finder et gammelt skelet. Indholdet appellerer i høj grad til målgruppen. Sproget er frisk og levende. Sætningerne korte og fyndige med mange spøjse (lyd)malende verber. Hugo Beostær taler i herlige rim. Læseunderstøttende, tegneserieagtige illustrationer i stærke farver findes nederst på hver side med tanke- eller lydbobler. Illustrationer i Deleurans karakteristiske streg

Sammenligning

Serien er ret unik for denne aldersgruppe

Samlet konklusion

Fin bog til selvlæsning/frilæsning for de 9-10-årige, der vil nyde at få "en rigtig bog" i hånden - og et rigtig godt gys