Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Emnet behandles med udgangspunkt i barnet med anvisninger på, hvordan praktikerne - pædagoger og lærere, der er sammen med barnet til daglig, kan være en væsentlig ressource til at få samarbejdet mellem de skilte forældre til at fungere

Beskrivelse

Bogen tager sit afsæt i forfatterens ph.d.-afhandling og de erfaringer, hun bl.a. har gjort sig som underviser på pædagoguddannelsen og som rådgiver i daginstitutioner og på fritidshjem. Bogen indledes med en læsevejledning som baggrundsstof. Dernæst er der 5 kapitler, som hver har deres fokuspunkter. Det drejer sig om, hvad der er på spil, når forældrene er gået fra hinanden. Andet kapitel fokuserer på hverdagslivet efter skilsmissen. Tredje kapitel fokuserer på det gode forældresamarbejde. Fjerde kapitel beskriver sorg og savn, mens 5 kapitel beskriver, hvordan børns behov ændrer sig med alderen. Hvert kapitel afsluttes med et kort resume og spørgsmål til reflektion. Derudover er der to bilag med henholdsvis henvisninger til websider, der varetager børns interesser og den forskningsmæssige baggrund. Bagest er der et fyldigt stikordsregister og litteraturliste

Vurdering

Sprogligt er bogen let at læse, og den er yderst anvendelig for både pædagoger og lærere i såvel daginstitution og skole

Andre bøger om samme emne

 Børn i skilsmisse og Skilsmissens ABC er andre titler om emnet