Lektørudtalelse
Kort om bogen
Vandvæsenet Lucie, der har levet i 1000 år er en dragende kannibal. Hun møder Casper, der er synsk og hans ven Martin, der er religionshistoriker og kan tale med fugle. Sammen tager de på pilgrimstur fra Olso til Trondhjem. For voksne med interesse i fantasy tilsat meget mytologi og historie
Beskrivelse
Lucie, Martin og Casper drager på en rejse, der involverer meget norsk historie, myter og det overnaturlige. Undervejs eksperimenterer de med opium og svampe, hvilket bringer dem helt ind i konflikten mellem asatro og kristendom omkring år 1000. Martin får færten af, at Lucie æder mennesker, men Casper vil ikke væk - hans syner siger ham, at netop de to skal hæve hendes forbandelse. Vi følger de tre personer på skift
Vurdering
Forfatteren skriver tempofyldt og detaljerigt. I begyndelsen drages man af at finde ud af, hvem Lucie er. Der er dog rigtig mange dele af myter og fakta om fx slaget ved Stiklestad, Olav den hellige, Tore Hund, Odins ravne, engle mm. der blandes ind i historien - ofte som syner. Disse mange syner og dele af myter mm. kræver enten baggrundsviden og/eller stor interesse for kristningen af Norge og overgangen fra Asa-troen. Fortællingen vil mange ting - både historien om de tre personer samt historiedelen og myterne
Andre bøger om samme emne
Malene Sølvsten og Rick Riordan bruger også den nordiske mytolgi som ramme til deres fantasy-bøger fx: Ravnenes hvisken. Bog 1 og Thors hammer