Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Jonas er blandt de 100 børn, som bliver kastet ud med faldskærm over Orø for at deltage i realityshowet "Battle Royale". For børn i alderen 9-13 år, der kan lide spænding og action

Beskrivelse

I en dyster fremtid har klimaforandringer ændret Danmark. Regeringen har indført det ultimative realityshow kaldet "Battle Royale". Jonas og Ellie er blandt de 100 børn, der med faldskærm lander på Orø og skal kæmpe mod hinanden indtil kun én overlever. Udstyret med få håndvåben og begrænset ammunition har de 12 timer til at finde en vinder. I fire bøger følger vi Jonas, Ellie og nogle af de andre børn i deres kamp mod hinanden. Men da en voldsom storm rammer øen, og hvide væsner jagter børnene, er de nødt til at samarbejde og stole på hinanden for at afsløre hemmeligheden om "Battle Royale". Illustrationer i farver

Vurdering

Hæsblæsende, spændende og actionfyldt historie, der har afsæt i det populære computerspil "Fortnite". Letlæst i et godt sprog med flotte stemningsfulde illustrationer i tegnefilmstil. Skal læses i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

En anden dystopi, der foregår i Danmark er Den rustne verden - flugten fra Danmark