Lektørudtalelse
Kort om bogen
Dinosauren Raptor er en tyv, da den stjæler æg og unger fra andre dinosaurer. Den vejer 15 kilo og kan løbe meget hurtigt. Fagbog for 7-9-årige
Beskrivelse
Hamsteren beskrives som et lille dyr, der ligner en mus, dog med en mindre hale. I det fri lever hamsteren under jorden, og den spiser næsten alt - grønt, larver og biller og er i stand til at hamstre ved at gemme mad i kinderne. Der fortælles om hamsterens unger og om hamsteren som kæledyr. Raptoren havde fjer, så den kunne holde sig varm. I 1971 fandt man et fossil, der viste en raptor i kamp. Raptoren var et rovdyr og spiste fx firben, andre små dyr og ådsler. Bøgerne er i serien "Fakta 2"
Vurdering
Det fungerer godt at der i hamsterbogen er indlagt faktabokse, der fx fortæller om hamsterens farver, og om hvor gammel den kan blive. I Raptor-bogen giver en faktaboks beskeden om at man skal være 12 år for at se Jurassic Park. Begge bøger er velskrevne og læsepædagogisk veltilrettelagte. De meget flotte farvefotos giver en lyst til at se nærmere på bøgerne. Det gedigne bogudstyr signalerer i den grad respekt for den unge læser
Andre bøger om samme emne
Bøgerne kan relateres til Hamstere og Dinosaurer i kridttiden