Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Buur Pedersen

Kort om bogen

Find ro og glæde ved at hækle simple opskrifter med muntre farver. Hæklebog med fokus på mindfulness. Velegnet til nybegyndere, men øvede vil også finde inspiration i opskrifterne

Beskrivelse

De 50 opskrifter er inddelt i fem afsnit: Cirkler, kvadrater, trekanter, striber og zigzag. Mellem afsnittene er der idéer til i alt 15 projekter (fx tabletcover, plaids, sjal, tasker). Hver opskrift er på to sider og indeholder de nødvendige informationer om materialer, sværhedsgrad, hæklefasthed osv. Foruden trin-for-trin opskrift findes hæklediagram samt idé til variation af opskriften. Bagest i bogen er der en grundlæggende hækleguide, lige fra at holde på nålen, over diverse masker til vejledning i at følge en opskrift. Alfabetisk register allersidst

Vurdering

I forordet beskriver forfatteren, hvordan hun mærker forandring ved åndedræt og hjerterytme, og falder til ro, når hun hækler. Hun vil gerne give andre samme oplevelse, og det er hun lykkes godt med. Alene ved at bladre i bogen, mærker man roen sænke sig. Designene er præget af gentagelser og smukke farver, og der lægges op til selv at vælge de farver man bedst kan lide. Opskrifterne er meget overskueligt sat op, og hækleguiden er forklaret forståeligt med gode illustrationer. Særdeles velegnet til nybegyndere pga. enkelheden og de pædagogiske vejledninger

Andre bøger om samme emne

Alle hækleopskrifter kan bruges "mindfult", men for enkle designs med gentagelser findes Hæklede mandalaer og 100 hæklede firkanter