Om mangel på arbejdskraft
Af dmja
Det går godt med den danske økonomi
Vi har hørt det flere gange i nyheder og regeringen, at dansk økonomi er stærk, og endda endnu bedre end spået efter Corona. Alligevel hører vi også om store fyringsrunder, og at manglen på arbejdskraft er en samfundskrise.
Bogen "Om mangel på arbejdskraft" forklarer fint de forskellige mekanikker omkring manglen på arbejdskraft. Samtidig afliver den også myten om manglen på arbejdskraft som en kronisk sygdom. Bogen er også et udspil til debatten om fremtidens arbejdsmarked, og hvordan de svageste i samfundet ikke kommer til at stå uden for.
Mogens Lykketoft har skrevet indledningen og bidragsyderne kommer henholdsvis fra Fagforeningen 3F, Socialdemokratiet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Faglig gennemgang af arbejdet og arbejdsmarkedet
Ønsker man mere viden om det danske arbejdsmarked og "den danske model", så kan man læse Per Henriksens "Arbejde og arbejdsmarked".
- Det sociologiske perspektiv fokuserer på, hvordan arbejdet har ændret karakter og hvilken betydning ændringer i arbejdet har for identitetsdannelse, ulighed og balancen mellem arbejdet og familieliv.
- Det økonomiske perspektiv retter blikket mod udbud, efterspørgsel og løndannelse, og belyser arbejdsmarkedets betydning for centrale økonomiske mål.
- Det politiske perspektiv belyser det skifte, der er sket i dansk arbejdsmarkedspolitk
- Samspillet mellem den danske model og arbejdsmarkedet i EU med arbejdskraftens fri bevægelighed
Per Henriksen har tidligere været lektor i samfundsfag og erhvervsøkonomi, samt fagkonsulent i Undervisningsministeriet.