Aktuelt

Ny hjemmeside til børn

GO – Børnenes Bibliotek har fået ny hjemmeside. Med et moderne design og spændende nye funktioner er GO børnenes indgang til folkebiblioteket online

Af anesc

Som noget helt nyt er hjemmesiden nu lokal. Det betyder, at børnene ikke kun kan låne, læse og lytte til e-bøger, lydbøger og podcasts, men også søge efter bibliotekets fysiske bøger.

Login med bibliotekslogin og UNI-login

Alle med en biblioteksbruger kan logge ind på GO og læse og lytte. Er barnets skole tilmeldt GO med UNI-login, kan man også logge ind med dette. 

Klik her og oplev GO's nye hjemmeside

eReolen GO´s app lever videre

Hjemmesiden erstatter ereolengo.dk, som lukkes ned i løbet af sommeren. Men bare rolig, eReolen GO's app lever videre og kan fortsat hentes i App Store og Google Play.

Hjemmesiden er lavet til børn og unge i alderen 6-16 år, som elsker at læse og lytte til bøger. Udover at finde bøger, kan børnene også få inspiration til deres næste læseoplevelse med boganbefalinger fra andre børn, sjove videoer og meget mere.

Vi håber, at I vil tage godt imod den nye hjemmeside og få mange gode læseoplevelser!