FabLab lukker fredag den 24. januar
Sidste år besluttede Guldborgsund Kommune at lukke FabLab på biblioteket i Nykøbing og på fredag holder det innovative værksted åbent for sidste gang. Faciliteterne overgår til CELF’s nye innovations- og iværksættermiljø.
Af anesc
Vi har været enormt glade for at have haft FabLab i vores hus, men på fredag, den 24. januar, er det desværre sidste gang FabLab holder åbent.
Vi er glade for at kommunen har lavet en aftale med CELF om, at maskiner og øvrige faciliteter overgår til CELFs nye innovation- og iværksættermiljø; I-Lab på Merkurs plads. Det betyder at både studerende og alle jer, der er oprettet som nøglebrugere, fortsat kan bruge maskinerne og få glæde af dem.
Alle Fablabs nøglebrugere, der har været faste brugere af FabLab på biblioteket, har fået tilbud om at fortsætte som bruger i det nye I-Lab på CELF og fortsat have adgang til faciliteterne.
Tak til alle jer, der gennem årene har været med til at skabe liv, udvikling og spændende projekter i det lille værksted.