Vasen som krop - lav en skulptur af kasserede bøger v/ billedkunstner Emil Krog

Kom og vær med til en kunstprojekt på Hovedbiblioteket sammen med dit barn - vi skal lave en kæmpe papmachévase
Date
Tid
10:00 - 16:00
Sted
Aktivitetsrummet
Adresse
Kongensgade 43 4800 Nykøbing F
Bibliotek
Hovedbibliotek

I den kommende vinterferie åbner billedkunstner Emil Krog (f. 1995) op for et kollektivt kunstprojekt på Hovedbiblioteket. Her vil bibliotekets kasserede bøger blive transformeret til en kæmpestor skulpturel papmachévase i en kollektiv tilblivelse.

Alle er velkomne til workshop

Fra mandag den 9. februar til fredag den 13. februar kl. 10-16 (fredag kl. 10-13) faciliterer Emil Krog en åben og kreativ workshop i børnebiblioteket, hvor alle er velkomne til at være med. Gamle bøger rives i stykker og blendes til papirpulp og bruges til at bygge den nye skulptur op med.

I løbet af ugen kan man være med til at bygge skulpturen op med dette papirpulp materiale og i takt med at skulpturen tager form, vil vi også begynde at male og dekorere den i fællesskab.

Fernisering

Fredag den 13. februar kl. 11 vil der blive afholdt en fernisering på biblioteket, hvor skulpturen og alle der har været med til at lave den vil blive fejret. Kunstneren holder en lille tale, og der er saft og saltstænger til børnene.

Om kunstneren Emil Krog

Emil Krog født og opvokset på Lolland og uddannet fra Det Kongelige Kunstakademi i København i 2023. I sin praksis arbejder han med at give ny form til en ellers afbrudt samhørighed med naturen. Dette kommer til udtryk gennem maleri, skulptur og kollektive kunstprojekter.  

Gratis

Det er gratis at deltage, man kan bare møde op. Man er velkommen i al den tid, man har lyst til.