Litterær fyraften

Hold fyraften på biblioteket med ny dansk litteratur og skøn musik
Date
Tid
16:30 - 17:30
Pris
Voksen: 50 DKK
Unge under 25: Gratis
Sted
Salen, 1. sal, Rosenvænget 17
Bibliotek
Hovedbibliotek
Adresse

Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Danmark

Når ugen nærmer sig sin ende og weekenden står for døren, findes der så noget bedre end at holde fyraften? 

Kom og hold din fyraften i godt selskab på biblioteket. En eftermiddag hvor vi sammen skal opleve alt det den nyeste, danske litteratur har på hjerte. Vi skal stimulere vores nysgerrighed og  have præsenteret markant, eksperimenterende, rørende, smuk og gribende dansk litteratur. Alt i mens vi også får fornøjelsen af at opleve dejlig musik.

Vi får besøg af forfatterne Christel Wiinblad, Maja Elverkilde og Silas Toft. Og musikken står sangskriver og jazzguitarist Anna Roemer for.  

Om aftenens forfattere og musikere

Christel Wiinblad debuterede med digtsamlingen ‘49 forelskelser’ tilbage i 2008. Hun har et stort og anerkendt forfatterskab bag sig. Bl.a. med digtsamlingen ‘Min lillebror’. Hendes seneste bog ‘Deep purple’ fremskriver en stærk og fantastisk tro på kærlighedens kraft. Det er et gigantisk værk og en sjælden fugl i nutidens litterære landskab: En romantisk messe, der med sin universelle kraft og sin universelle tilgang til kærligheden rækker direkte ind i sjælen, ind i hjertet og op til himlen. Og så har ‘Deep purple’ netop modtaget den anerkendte ‘Kritikerpris’ ligesom Statens Kunstfond har præmieret den. Vi glæder os! 

Maja Elverkilde Debu­terede i 2008 med den roste novellesamling ‘Alt det der er mit’.  Hun har siden udgivet romaner og novellesamlinger, bl.a. romanen ‘Når vi rejser til Mars’ fra 2021. Nogen har måske hørt om Maja Elverkilde fordi hun trak stikket fra civilisationen og flyttede ud i de svenske skove og boede alene med sit barn. Andre har måske hørt om Maja Elverkilde fordi hendes seneste bog ‘Jeg plukker græs’ i år var nomineret til Politikens litteraturpris. Vi glæder os! 

Silas Toft er en ny stemme i dansk litteratur. Han debuterede i 2023 med digtsamlingen ‘Solen er en fod bred’. En anmelder kaldte den en “ualmindelig god digtsamling”, Politiken gav den fire stjerner og i dagbladet Information skrev man: “Henrivende digtsamling ... generøs og vild”. Eller som der blev sagt, da Silas Toft modtog Munch-Christensens Debutantpris: “ gen og igen overrumples læseren lykkeligt af poetiske manøvrer i Silas Tofts debutbog Solen er en fod bred, som han vildt fortjent tildeles Munch-Christensens Debutantpris for”. Vi glæder os! 

Anna Roemer skriver sange og spiller guitar. Nogen kender hende måske fra duoen Kaleiido, nogen kender hende måske for hendes album ‘Blåregn’ som Gaffa kaldte et mesterværk og kvitterede med 6 stjerner. Roemer er kendt for sin unikke tilgang til guitaren - hun insisterer på, at instrumentet er i stand til meget mere, end de fleste lyttere tror er muligt. Roemer åbner ører og sind, mens hun skaber lydbilleder med kun guitaren og sit pedalboard som værktøjer. Vi glæder os!"

Billetter

Voksne: 50 kr.
Unge under 25 år: GRATIS

Book din billet via linket her eller påe t af vores seks biblioteker

Elevator

Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Vi henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.

Vi holder endnu et fyraftens-arrangement den 23. maj