Oplæg og debat: I spidsen for EU: Når Danmark i mål? v/ Helena Juric, projektleder i DEO
 
  - Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
- Glassalen
- Bibliotek
- Hovedbibliotek
- I samarbejde med
-   - Europe Direct Sjælland
- Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)
 
- Adresse
-   Kongensgade 43 
 4800 Nykøbing F
 Danmark
Kom med til oplæg og debat med Helena Juric, projektleder i DEO.
Det danske EU-formandskab har budt på store ambitioner, men også hårde realiteter. Midt i kriser, budgetforhandlinger og uenighed om EU’s prioriteringer har Danmark forsøgt at holde sammen på Unionen og samtidig sætte sit eget aftryk. Nu nærmer formandskabet sig sin afslutning. Hvad har Danmark egentlig opnået? Hvor blev det svært at samle EU’s 27 medlemslande og hvor har formandskabet peget fremad mod en ny europæisk kurs?
Mens regeringen har talt varmt om “et handlekraftigt og samlet EU”, har virkeligheden været præget af uenighed mellem nord og syd, øst og vest, ikke mindst om, hvorvidt pengene skal gå til grøn omstilling, migration eller forsvar.
Danmark har forsøgt at holde sammen på Unionen, men også at sætte sit præg: med fokus på EU’s konkurrenceevne, grøn teknologi og retsstatsprincipper. Men hvor meget kan et lille land egentlig flytte, når de store spillere – Tyskland, Frankrig og Polen – trækker i hver sin retning? Har det danske formandskab reelt formået at sætte dagsorden, eller har det primært handlet om at få kompromiser i hus?
Når formandskabet nu går på hæld, gør vi status:
- Hvad lykkedes Danmark med i forhandlingerne om EU’s budget og støtte til Ukraine?
- Hvor blev det svært at samle de 27 medlemslande – særligt når det gjaldt klima, landbrug og forsvar?
- Og har formandskabet overhovedet formået at bringe EU tættere på borgerne – eller blot holdt sammen på en stadig mere splittet Union?
Samtidig kigger vi frem: Kampen om det næste langtidsbudget (2028-2034) bliver en test på, hvad EU egentlig vil prioritere i fremtiden. Kan man både finansiere oprustning, grøn omstilling og social sammenhængskraft eller skal nogen idealer vige?
Vi gør status over resultaterne og ser frem mod næste skridt for EU
Vi gør status over resultaterne og ser frem mod næste skridt for EU: kampen om langtidsbudgettet, balancen mellem klima, forsvar og økonomi og spørgsmålet; Hvad blev arven? et grønnere, mere handlekraftigt EU, eller bare endnu en omgang velmenende kompromiser?
Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet via DEO's hjemmeside her.
 
   
 
 
 
 
