Udstilling: 'Lydmur' af elever fra 6. klasse på Sydfalster Skole

Oplev udstillingen 'Lydmur', der er opstået i forbindelse med projektet “KØSTEN”, hvor 6. klasse fra Sydfalster Skole har samarbejdet med kunstnerne Andreas Oxenvad og Leonie Pichler
Date
Tid
00:00 - 00:00
Sted
Aktivitetsrummet
Bibliotek
Hovedbibliotek
Adresse

Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Danmark

I forbindelse med projektet “KØSTEN” har 6. Klasse på Sydfalster Skole samarbejdet med kunstnerne Andreas Oxenvad og Leonie Pichler. 

Om projektet

I projektet har de blandt andet arbejdet med skærpelse af sanserne, forskellige forståelser af samtidskunst, og forskellige former for kunstnerisk arbejde og tænkning, blandt andet mikro/makro kosmos i lyd og landart og “din indre stemme”. 

Landart indebærer fysisk engagement med naturen/landskabet. Det kræver brug af kroppen på en langsom og bevidst måde – man går, samler, placerer og skaber. Det kan betragtes som en form for meditation, hvor opmærksomheden rettes mod de handlinger, der udføres her og nu. 

Der er blandt andet også tegnet lydkort, optaget en masse lyde, lavet en masse lyde, produceret musik, tegnet og lyttet til fibonacci og lavet collager på pap/kasser og lydredigeringsprogram.

Fernisering

Kunstnerne inviterer til fernisering, et glas brus og en saltstang torsdag den 28. august kl. 16-18 i Aktivitetsrummet ved børnebiblioteket.

Om kunstnerne

Leonie Pichler (forfatter og Instruktør fra Tyskland) og Andreas Oxenvad (billedkunstner og utopist fra Danmark) er i gang med at skabe en lydvandring til Sydfalster og en udvalgt strækning på den rekreative vandrerute KØSTEN.
Du kan læse mere om Leonie her.

Du kan læse mere om Andreas her.

Oplev udstilling i bibliotekets åbningstid

Du kan opleve udstilling i Aktivitetsrummet i bibliotekets åbningstid fra den 28. august til den 28. september.