Bæredygtigt byggeri – besøg Hampens Hus
- Tid
- 16:30 - 19:00
- Pris
-
Voksen: GratisUng u/25 år: Gratis
- Sted
-
Hampens Hus
UCE v. Merkurs Plads/Skovalléen,
4800
Bibliotek
HovedbibliotekKom med på byggepladsen og oplev et dansk pionerprojekt, hvor et hus opføres af bio-baserede materialer, primært hamp.
Huset opføres af Guldborgsund Kommune som en del af EU-projektet Building Based On Bio Based. Byggeri med hamp skaber allerede værdi i fx Holland og Frankrig, og kommunen ønsker at afprøve om det også kan skabe værdi herhjemme.
Byggeriet foregår på pladsen ved UCE (tidl. CELF) ved Merkurs Plads, ud mod Skovalleen. Lærere og lærere fra UCE har fået direkte og praktisk erfaring med biobaserede byggeløsninger og med de håndværksmæssige metoder, der knytter sig til anvendelsen af hamp som byggemateriale.
Projektet præsenteres af projektleder Johnny Holm Jensen og programkoordinator for bioøkonomi Mette Jørgensen.
Du kan se videoer og læse meget mere om projektet ved at klikke her.
Praktisk
På byggepladsen deler vi os i 2 hold à 15 personer, så alle kan se og høre hvad der bliver fortalt. I tilfælde af dårligt vejr har vi mulighed for at rykke indendørs, men skal under alle omstændigheder se og røre ved selve huset.
Samarbejde
Arrangementet er arrangeret af Europe Direct-Sjælland i samarbejde med Guldborgsund-bibliotekerne.
Billetter
Arrangementet er gratis. Book en billet via linket her på siden, på biblioteket eller på telefon 5473 1662.