Fortællertelt for børn fra 3-6 år

Vi kommer med vores Lavvu-telt, som giver et helt særligt og magisk rum, der egner sig godt til fortællinger for mindre grupper.

Af aster

Bibliotekaren fortæller en historie, som er understøttet af en bog og taktile genstande, der har forbindelse til historien. Undervejs er der åbent for spørgsmål og kommentarer. 

Bagefter taler vi om historien og der kobles forskellige genstande på, som kan føles, lugtes og/ eller smages.

Udgangspunktet er 2 historier pr. gruppe, men forløbet kan tilpasses aldersgruppe og niveau. 

Forløbet tager afsæt i følgende læreplanstemaer: 

• Sociale kompetencer: Børn skal udvikle deres evne til at indgå i forskellige sociale og kulturelle situationer.

• Alsidig personlig udvikling: Børn skal udvikle et nuanceret kendskab til dem selv og andre. De skal lære at sætte ord på litteratur, og at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet. 

Tid og sted

Varighed: 45 minutter. 

Forløbet tilbydes i to perioder . I august/september måned 2026 og maj/juni måned 2027. 

Vi kommer ud til jeres institution. Teltet kan eventuelt sættes op nogle dage i forvejen, så børnene kan vænne sig til at være i det. Det er muligt at booke flere fortællinger pr. institution pr. gang. (max 3 grupper af 15 børn ad gangen)  

Tilmelding

Tilmeldingen åbner den 1. juni 2026 

Klik her for at tilmelde jer forløbet i august -september  2026. 

Klik her for at tilmelde jer forløbet i maj og juni 2027