Livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet: Dybhavet

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden, der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at foretage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer, der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Ingen dyr - masser af mikroorganismer

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion, hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for, at der er ilt i atmosfæren, så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor, som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Om Bo Barker Jørgensen

Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Hans store interesse for havbiologi fik han som helt ung ved at dykke i danske farvande. Her oplevede han de dramatiske ændringer der sker på havbunden ved iltsvind hvor bunddyrene dør, og bakterierne får overtaget og dækker bunden med det såkaldte ”ligklæde”. Bo fik en brændende lyst til at forstå, hvad det var for processer, der foregik og hvordan disse bakterier levede.

Han udviklede en metode med et radioaktivt sporstof til at måle bakteriernes respiration og enorme produktion af svovlbrinte nede i den iltfrie havbund. Metoden bruges i dag i hele verden. I 1992 blev Bo Barker Jørgensen bedt om at grundlægge og lede et nyt forskningsinstitut i Bremen i Tyskland, Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi, hvor han var direktør frem til 2011. 

I 2007 vendte Bo Barker Jørgensen tilbage til et professorat ved Aarhus Universitet og oprettede et forskningscenter for Marin Geomikrobiologi, som han var leder af til 2017.

Om Ronnie N. Glud

Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology. Han forsker i biogeokemi og mikrobiologi og arbejder med forskellige aspekter af kulstofkredsløbet, herunder hvordan organisk materiale produceres og nedbrydes i havet. 

Ronnie N. Glud har arbejdet i mange forskellige egne – fra højarktiske fjordsystemer, tropiske koralrev og mangrovesumpe til de dybeste egne af verdenshavet. Han har udviklet en række nye teknikker og målesystemer, der muliggør detaljerede studier af processer i komplekse mikrobielle samfund i havis, i synkende partikler i havet samt i havbunden. Processer der er helt fundamentale for at forstå hvordan havets kemi og forholdene på Jorden har udviklet sig.

Ronnie N. Glud er blandt andet en af arkitekterne bag de selvarbejdende robotter, kaldet ’landere’, der kan gennemføre eksperimenter og målinger direkte på havbunden på store vanddybder i dybhavet. 

De to forskere afholdte foredraget ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’ i efterårssemestret 2020 Nu er de tilbage med en opdateret version af foredraget med titlen ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’.

Billetter

Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet på siden her, på biblioteket eller på telefon 54 74 16 62 i bibliotekets betjente åbningstid.