Europe Direct Sjælland
Bibliotek & Borgerservice er informationscenter for Region Sjællands Europe Direct i perioden 2021-2025. Europe Direct Sjælland er medlem af Europe Direct-netværket i Danmark, som igen er en del af en EU-omspændende gruppe af centre. Netværket administreres af Europa-Kommissionen.
Vi gør EU tilgængeligt for dig
Centrets opgave er at gøre EU tilgængeligt for regionens borgere - blandt andet ved at engagere borgerne i debatter om EU's fremtid.
Hos Europe Direct Sjælland kan du:
- Stille os spørgsmål om EU's politikker, programmer og prioriteter
- Deltage i arrangementer om EU's fremtid (som du løbende kan læse mere om her på hjemmesiden, efterhånden som de bliver planlagt)
Formidling til skoler
Vi formidler EU til skoler og sørger for at omdele officielle publikationer. Skal vi komme forbi din skole, så kontakt os gerne og spørg efter Annemette Schønberg Johnsen eller Anders Michael Helms, som varetager Europe Direct Sjælland i Region Sjælland.
Alle vores tjenester er gratis for dig.
Bemærk venligst, at vi ikke kan yde juridisk rådgivning eller fortolke EU-lovgivningen.
Kontakt os
Europe Direct Sjælland
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Telefon: 2518 0411
E-mail: europedirectsjaelland@guldborgsund.dk
Åbningstid: Fredag kl. 10.00-14.00.
Kontakt os på telefon eller mail. Personlig betjening kun efter forudgående aftale.
Bliv klogere på EU og dine rettigheder
Nedenfor har vi samlet links til hjemmesider om Europa-Kommissionen, så du kan læse mere om EU.
Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark
Er du interesseret i nyheder fra Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, kan du holde dig opdateret på EUs danske hjemmeside.
Europa-Kommissionens officielle hjemmeside
Europa.eu er EU's officielle websted, som er oprettet af Europa-kommissionen. Her finder du grundlæggende oplysninger om EU som blandt andet:
- Generaldirektoraternes og institutionernes hjemmesider
- Politikker
- Mål
- Pressemeddelelser og nyheder
- Statistikker
- Databaser
- Publikationer
Her kan også hente slides, som indeholder en klar redegørelse for, hvad Den Europæiske Union er, hvad den gør, og hvordan den fungerer.
Publikationer
Du kan se en oversigt over udvalgte publikationer her: EU-direct publikationer
Dit Europa - for borgere i EU og for virksomheder
Dit Europa er en webside for dig der er borger i EU. Her kan du læse om dine rettigheder og finde praktiske tips til at bo, studere, arbejde og rejse i EU.
Dit Europa - for erhvervslivet er en tilsvarende webside for virksomheder. Her kan du læse om, hvordan du gør forretninger i EU. Fx om moms og told, personale, finansiering og miljøkrav.
Besøg Dit Europa - for erhvervslivet
Find os på Facebook
Du kan også læse mere om Europe Direct Danmark på Facebook.