Portræt af Merete Pryds Helle
Foto: Hillerød Bibliotek
Breve og blade

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Afholdes på Stubbekøbing Bibliotek
Dosseringen 3
4850 Stubbekøbing
Målgruppe
Abonnér på kalender

Workshop med Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen

Kom med til en anderledes brevskrivningsworkshop, når to af landets dygtigste kunstnere tager dig med ud i naturen.

Hvad sker der, når vi som mennesker bliver tvunget til at isolere os og fuldstændigt revurdere, hvordan vi finder mening og nærvær i tilværelsen?

Det har forfatter Merete Pryds Helle, kunstner Helle Vibeke Jensen og videokunstner Jeanette Land Schou sat sig for at udforske med projektet Hvert træ synger med sit blad.

Og du har muligheden for at være med!

Indsamling af blade og brevskrivning

Vi starter dagen med at gå en tur sammen i Stubbekøbing Anlæg og samle blade. Efterfølgende går vi tilbage til Stubbekøbing Bibliotek, hvor vi i samarbejde med Helle Vibeke Jensen skaber et skovpapir af hjemmelavet papir og opsamlede blade med tilhørende store konvolutter, og i en workshop med Merete Pryds Helle skriver et brev til enhver, der har levet isoleret.

Workshoppen er sat i verden som en markering af det isolerede menneske, som vi nok alle mere eller mindre har følt os som under coronapandemien.

Billetter

Det er gratis at deltage, men husk at booke billet. Skulle du mod forventning ikke kunne deltage på dagen, så send os meget gerne en mail til nyfac@guldborgsund.dk, så andre kan få muligheden for at deltage i denne helt eksklusive oplevelse.

Husk coronapasset

Vær opmærksom på, at du skal på forlangende fremvise coronapas til arrangementet.