Øvrige

To generationer og et slægtstræ

Tid
13:00 - 16:00
Sted
Hovedbibliotek
Kongensgade 43,
4800 Nykøbing F
Slægtsforskerrummet
Slægtshistorisk Forening og biblioteket inviterer til en hyggelig eftermiddag for børn og voksne, hvor vi sammen går på opdagelse i familiens historier

Hvad lavede bedstefar, da han var barn? Hvordan så skolen ud? Og hvad fik mormor at spise, når hun havde fødselsdag?

Sammen med Slægtshistorisk Forening Guldborgsund inviterer vi til en hyggelig eftermiddag for børn og voksne, hvor vi sammen går på opdagelse i familiens historier.

Tag dit barn, barnebarn eller oldebarn med – og få en snak om, hvordan livet var, da de voksne var børn. Måske gik bedstemor til gymnastik, bedstefar spillede fodbold, eller måske var der helt andre ting, der fyldte i hverdagen?

Er børnene lidt ældre, kan samtalen også bevæge sig ind på større begivenheder. Hvad betød f.eks. energikrisen i 1973 for familien? Hvordan var det at leve uden internet, mobiltelefon og alle de andre ting, vi i dag tager for givet?

Et personligt slægtstræ

I får udleveret et personligt slægtstræ, som bliver udgangspunkt for samtalen. Her kan I skrive familiens navne ind, sætte billeder af familiens aner på og måske give træet lidt ekstra farve.

Undervejs står medlemmer af Slægtshistorisk Forening klar til at hjælpe samtalen på vej, og bistå med opslag i kirkebøger m.m., hvis der er mulighed og behov herfor.

Målgruppe

Arrangementet er for forældre, bedsteforældre og oldeforældre sammen med børn fra 8 år.

Det kræver ingen tilmelding – kom bare forbi og tag familien med.