Slægtsforskning

Der er rig mulighed for at slægtsforske på Hovedbiblioteket

I kontoret ved udlånsautomaterne finder du vores mikrofilmlæser, en computer og en samling materialer, du kan bruge, når du slægtsforsker.

Book tid til mikrofilmlæseren
Da biblioteket kun råder over et mikrolæseapparat, er det en god idé at bestille tid i forvejen.

Du kan booke mikrofilmlæseren i følgende perioder:

  • Mandag og torsdag mellem kl. 14.00 og 18.00
  • Tirsdag og onsdag mellem kl. 15.00 til 16.00

Mikrofilmlæseren kan bookes telefonisk i den betjente åbningstid på telefon 5473 1662 eller på mail bibvok@guldborgsund.dk.

Du kan også booke tid ved personlig henvendelse hos personalet i den betjente åbningstid.

Klik her for at se åbningstider

Ønsker du at bruge mikrofilmlæseren uden for ovenstående tidsrum, er du velkommen til at benytte lokalet, hvis det er ledigt. Dog kan du ikke booke lokalet.

Slægtscafeen på Hovedbiblioteket

Du har også mulighed for at deltage i Slægtscafeen og få hjælp til din slægtsforskning af medlemmer af Slægtshistorisk Forening Guldborgsund.

Se oversigten over Slægtscafeer

Kirkebøger
Trykte kopier af kirkebøger for alle sogne på Lolland-Falster, Fejø, Femø og Askø fra 1814-1891 finder du på vores magasin. Spørg efter dem hos personalet, så henter vi dem frem til dig.
De ældste kirkebøger frem til 1814 ligger på mikrofilm (Nr. 175-221). Hvert sogn har et nummer, der henviser til en filmrulle.

Alfabetisk register over sognene med henvisning til kirkebogsfilmene findes på reolen på rummets modsatte væg. (grøn mappe).

Mange af kirkebøgerne er desuden digitaliserede og findes på www.sa.dk

Folketællinger
En del folketællinger findes i afskrift mens nogle findes på mikrofilm. Du kan også se folketællinger på www.sa.dk ligesom en del af dem er inddaterede i Dansk Demografisk Database

Protokoller
Fæstere på Falster i tiden ca. 1662-1766: Afskrift af fæsteprotokoller står i tre kassetter inddelt efter herred.

Skifteprotokoller: Der findes et udvalg af skifteprotokoller på mikrofilm fra de forskellige godser på Lolland og Falster (Filmruller nr.: 530-653). Et navneregister til disse finder du i de sorte mapper med henholdsvis hvid og grøn ryg. Der er ikke navneregister til alle protokoller. Se en udførlig oversigt i den hvide mappe. Brandforsikrings – og brandtaxationsprotokoller til ca. 1872 for Lolland-Falster findes på mikrofilm (Nr. 1046-1553). Register finder du i den brune mappe. Du kan også se dem på www.sa.dk.

Aviser
Følgende aviser findes på mikrofilm:

  • Lolland-Falsters Stiftstidende 1809-1960
  • Nykøbing F. Social Demokrat 1908-september 1950
  • Ny Dag oktober 1950-oktober 1994
  • Lolland-Falsters Folketidende 1873-2015

Digitaliserede aviser på Mediestream Folkebibliotek
På Mediestream Folkebibliotek har du adgang til omkring 10 millioner indscannede avissider helt tilbage fra 1666 til 2001. Det er nemt at navigere rundt, da du har mulighed for at søge på alt lige fra navne til steder og alverdens ord. Tjenesten er gratis, når du befinder dig på et af vores seks biblioteker.

Bogsamling
Baroniet Guldborglands fæstegårde / Norman V. Steenstrup, Poul Jensen. Guldborgland 1989. 252 sider.
Calender for Aarene 601 til 2200 efter Christi Fødsel / udgivet og beregnet af R.W. Bauer. Fotografisk optryk. Dansk Historisk Fællesforening 1991. 170 sider
Danish Murals : A world to be descovered / editor: Ulla Kjær. København 2000, 86 sider.
Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk/ redigeret af Erik Alstrup og Poul Erik Olsen. Dansk Historisk Fællesforening 1991. 2 bind. 1084 sider
Danske slægtsbøger 1986-2001: En bibliografi / Michael Bach. Sydansk Universitetsforlag 2002, 48 sider
Europas fyrsteslægter / Robert W. Harvest. Politikens Forlag 1977, 192 sider
Find dine rødder: Politikens håndbog i slægtshistorie 1. udgave 1987
Gotisk skrift: Vejledning i læsning af kilder til slægtsforskning /Anna Elise Møldrup. Schultz 1977, 28 sider.
Gravskrifter i danske aviser 1759-1800: med udtog af det personalhistoriske stof. Gad 1944, 140 sider
Grevskabet Hardenberg-Reventlows fæstegårde / Lokalhistorisk Forenings Forskergruppe. Guldborgland 1994, 215 sider.
Grevskabet Knuthenborgs gårde og huse: brugere og ejere ca. 1750-2000 / Henning Steen Christensen. Rødovre 2002-2005; 5 bind.
Grænge gårde / Kjeld H. Snedker, 2004
Landsbykataloget: kulturmiljøer i Lolland Kommune: landsbyer & herregårde / Julie Fryd Johansen. Museum Lolland-Falster 2011, 246 sider.
Lolland Falsters Historiske Samfunds Årbøger. Ukomplet udgave 1913-2016.
Lolland Falsterske Kirkebøger / Landsarkivet for Sjælland 1969. 164 sider
Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge: Et bidrag til Sønderjyllands Personalhistorie. 2. bind. / Knud Gether, 1987.
Nykøbing F. byråd 1869-1918: fortegnelse over personer som har været medlemmer af byrådet.
Over Øresund : En vejledning for slægtsforskere / Landsarkivet i Lund. Arki-Varia 1993.
Perlestikkerbogen: Nakskov-præsten Anders Pedersen Perlestikkers optegnelser og regnskaber. Nakskov 1954, 434 sider.
Personalhistorisk Tidsskrift: personregister til Personalhistorisk Tidsskrift / Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. 3. bind + et akkumuleret register 1966-1996
Personnavne i Danmark: Middelalderen / Kristian Hald. Dansk Historisk Fællesforening 1974, 116 sider.
Personnavne i Danmark: Oldtiden / Kristian Hald. Dansk Historisk Fællesforening 1971, 125 sider
Toreby gårde: Flintinge gårde / Kjeld H. Snedker, 2004
Trap Danmark. 5. udgave 1953-1972. Komplet udgave.
Våbensted og Engestofte sogne, Musse herred Lolland: sammenstilling af lokalhistoriske vidnesbyrd og persondata / Norman V. Steenstrup. Guldborgland 1991, 128 sider.

CD-ROM
Askø, Fejø, Femø, Vejrø : skifter, fæster, tingbøger / redigeret af Kirstin Nørgaard-Pedersen m.fl. 2008. 1 cd-rom.