Kvinder i europæiske tegneserier

I årtier havde det været mænd, der var heltene, og de kvindelige personer var henvist til at være klichéer eller have mindre roller.

Så sker der noget

Fra starten af 70'erne begyndte der at ske noget. Manuskriptforfatteren Greg introducerede bærende kvinderoller i bl.a. serierne Red Kelly og Bruno Brazil.

Efterfølgende kom Natacha og Yoko Tsuno, begge serier med stærke, kloge, handlekraftige kvindelige hovedroller. For Buddy Longway og Thorgals vedkommende, fik kvinder også dominerende roller, og det tilførte serierne et fokus på familierelationer.

Hollænderen Henk Kuijpers startede serien Franka. De første 6-7 album er i trad børnestil, men herefter udvikler serien sig. Franka klarer det hele selv, og var blandt de første tegneseriehelte med et sexliv.

Sen-70'erne åbnede også op for voksenserier, hvor kvinder var de bærende karakterer. Fx Adèle Blanc-Sec og Vindens passagerer.

Nye serier

Maggie Garrison, Dyreriget, Gamle Gubber og Lady S er eksempler på nyere serier, der alle bruger kvindelige hovedroller med helt samme naturlighed, som hvis det havde været mænd.

Nye ting af kvinder

Vei, skrevet af Sara Elfgren, der er et helt friskt syn på nordisk mytologi. Skamløs af Penelop Bagieu, der behændigt - og uden løftede pegefingre - fortæller om en række vigtige historiske kvinder.
Derudover spændende udgivelser fra Margaux Motin, Marion Malle, Jessica Allbäck og Moa Romanova

Af danske skabere

Frankenstine, om kønsidentifikation. Kijara, med en kvindelig helt, fyldt med menneskelige problemer, der påvirker hendes adfærd.
Den klassiske danske serie om Nofret i Egypten, og I morgen bliver bedre, om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og Christian d. 7.