Vi dykker ned i den store klassiker "kaskelotternes sang"
Selvom kaskelotter lever dybt under havets overflade sker det, at deres veje krydses med os mennesker. I Bent Hallers store klassiker "Kaskelotternes sang" får dette møde store konsekvenser.
Vi tager børnene med ned i en forunderlig verden, hvor vi hører kaskelotternes sang - får lidt fakta om kaskelothvalen og ikke mindst høre om Tangøje og Gyltes skæbne.
De besøgende klasser vil kunne fordybe sig i fortælleværksteder - hvor de ved hjælp af fortællekort skaber deres egen fortælling ud fra kompositionen "paradis - drama- håb".
De næste uger får vi besøg af en masse unge mennesker fra forskellige skoler i Guldborgsund, som vil opleve dette forunderlige univers.
Projektet Fang fortællingen er støttet af Nordeafonden, og Slots og kulturstyrelsen
Vi glæder os til at se jer på Biblioteket.