Danmar spiser sammen i Stubbekøbing
Danmar spiser sammen i Stubbekøbing - kokken kokkererer
Søren Aagaard og Kira Gilling Hansen
Søren Aagaard og Kira Gilling Hansen
Danmar spiser sammen i Stubbekøbing - kokken har kokkereret

Fællesskaber og bæredygtighed på menuen

Af lshn
10.11.22
Fællesskaber og bæredygtighed var overskriften, da borgere spiste sammen på biblioteket i Stubbekøbing i går

Biblioteket havde inviteret til fællesspisning i går aftes i Stubbekøbing, hvor kokken Søren Aagard tryllede med spændende vegetariske, fermenterede retter.

Anledningen var ”Danmark Spiser Sammen”-ugen, hvor målet er at danne nye fællesskaber og sætte fokus på ensomhed. Samtidig arbejder vi på at få fællesskaber op at stå i forhold til at være ”Sammen om verdensmålene”, da vi som bibliotek gerne vil bidrage til en bæredygtig udvikling i samarbejde med borgerne. Vores fokusområde er som en start lokalområdet i Stubbekøbing.

Madkunstner Søren Aagaard kokkererede bæredygtigt mad

Aftenen bød derfor også på et herligt måltid mad kun bestående af bæredygtige råvarer, veltilberedt af billed-, madkunstner og kok Søren Aagard. Han tryllede på grillen og havde også forberedt noget hjemmefra. Vi smagte bl.a. Miso-smør, røget selleri baba ganoush, rehydrerede gulerødder, selleri med henkogte tomter, hyldebær kapers og hasselnødde-GOMA-dressing og Græskar og tempeh med BBQ. Der fleste ting, som ingen havde prøvet at smage før, men som de fleste var enige om, var helt fantastisk mad med nye, sansende smage.

Kira Gilling fortalte lidt om projektet "Sammen om verdensmål"

Kira Gilling Hansen fortalte lidt om projektet Sammen om verdensmål. 32 forskellige biblioteket landet over er med i projektet, som handler om, at vi i fællesskab får stablet forskellige fællesskaber på benene i samarbejde med borgerne og med verdensmålene og bæredygtigheden for øje. Ved at skabe nye fællesskaber omkring det, hvor vi trives godt med hinanden, kan vi sammen gøre en forskel for vores fælles klode og for andre mennesker.

Samtaler omkring bordene nye fællesskaber

Ved bordene skulle man tale sammen på tværs om idéer til nogle af de fællesskaber, vi kan arbejde videre med, og hele 55 post-its fik vi retur med gode forslag, bl.a. kreaklub af genbrugsmaterialer, urtesnapworkshop med sanketure og lav mad af naturens planter.

En af vores gæster, Birthe var rigtig glad for aftenen og fortalte: Maden smagte virkelig godt og det gav en helt ny oplevelse at få mad på. Aftenen har givet stof til eftertanke, i forhold til selv at tænke bæredygtigt

Aftenen blev smukt afsluttet ved at alle rejste sig op, og bibliotekar Peter-Clement læste et digt højt af Marianne Larsen, som vores gæster gentog linje for linje med lukkede øjne – en rigtig dejlig måde ikke kun at høre et digt på, men også at opleve det på – i fællesskab!

Nyt arrangement den 8. december

Den 8. december får vi besøg af Simon Elsborg Nyborg, der er specialist i bæredygtighedspsykologi og her skal vi arbejde videre med de idéer, der er kommet frem – og måske opstår der nye. Arrangementet bliver opslået på vores hjemmeside og Facebook inden længe, og vi håber, at både de der var med i går og nye, har lyst til at deltage.

Tusind tak til alle der deltog og bidrog til at aftenen blev en kæmpe succes med masser af god energi, spændende idéer og et godt fællesskab.