500 ord - skrivekonkurrence for børn

06.03.24
Er du mellem 9 og 14 år, kan du nu deltage i Danmarks største skrivekonkurrence. Årets tema er "havet" og din historie må maks. fylde 500 ord. Der er to hovedpræmier på spil: En udgivelse på Forlaget Brændpunkt og et ophold på Brønderslev Forfatterskole.

500 ord 2024 åbner den 1. marts, og historier kan uploades på 500ord.dk.

Konkurrencen er for alle børn i alderen 9-14 år, og man kan både deltage som klasse og som privatperson. Deadline for indlevering af historier er den 1. maj 2024.

En ekspertjury finder de nominerede og udvælger to vindere. Vinderne kåres og alle nominerede hyldes på Albus Festival på Dokk1 i Aarhus i november 2024.

Praktisk information

Historierne må maks. fylde 500 ord, det svarer ca. til én A4 side. Når historien er færdig skal den uploades på 500ord.dk. Det er desværre ikke muligt at sende historierne for en hel klasse ind samlet, de skal sættes ind enkeltvis i formularen på hjemmesiden. Hvis du støder på problemer, må du meget gerne skrive til 500ord@aarhus.dk, så hjælper vi så hurtigt som muligt. Bag konkurrencen Aarhus Kommunes biblioteker står bag konkurrencen i et tæt samarbejde med Forlaget Brændpunkt og Brønderslev Forfatterskole. Gyldendal Uddannelse, Visuel HF i Viborg og Børn og Unge i Aarhus Kommune er også en del af samarbejdet omkring konkurrencen.

Se sidste års nominerede historier her