6 bøger om psykisk sygdom du kan lytte til på eReolen

23.10.23
Litteraturen har en evne til at belyse tabuiserede emner og skabe forståelse mellem mennesker. Vi har samlet 6 bøger om psykisk sygdom, som du kan lytte til på eReolen.

Litteraturen har en unik evne til at tage os med på en rejse ind i en andres sind, hvor vi kan få indblik i det, der ofte forbliver usagt, og derigennem nedbryde barrierer og skabe medfølelse. 

Her kan du finde 6 bøger, du kan lytte til fra eReolen, der belyser sindets skyggeside og åbner samtalen om psykisk sygdom. 

 

Ungeenheden af Fine Gråbøl

Poetisk og velkomponeret debutroman lægger op til kritisk diskussion af vores syn på psykisk sygdom. 

Lyt til bogen på eReolen. 

 

Ansigterne af Tove Ditlevsen

I 'Ansigterne' bevæger Tove Ditlevsen sig på kanten af virkeligheden i en blanding af barsk socialrealisme og blid poetisk følsomhed. 

Lyt til bogen på eReolen. 

 

Slugt af Christina Englund

Kunstens fortærende længsel og uro er beskrevet lyrisk og sanseligt i Christina Englunds roman om fotografen Francesca Woodmans korte og intense liv. 

Lyt til bogen på eReolen.

 

Jeg er gråhvid af Bjørn Rasmussen

En roman som i et Twin Peaks-inspireret univers, hallucinerende og gruopvækkende, kredser om temaerne psykisk sygdom, kønsidentitet, faderskab og arvesynd. 

Lyt til bogen på eReolen. 

 

Avatar af Caspar Eric

Den unge digter skriver sig selv ind i en række portrætter, der søger lys i mørket med selvmordet som adgangsbillet. Gravalvorlig poesi skrevet på indignation. 

Lyt til bogen på eReolen. 

 

Professor Hieronimus, På Sct. Jørgen af Amalie Skram

Den delvist selvbiografiske dobbeltroman er et rystende indblik i og et voldsomt opgør med dansk psykiatri i slutningen af 1800-tallet. 

Lyt til bogen på eReolen. 

 

Dyk videre ned i temaet om psykisk sygdom i litteraturen

Oprindeligt skrevet af Emma Karlebjerg, Litteratursiden.