Børnebogcast: økokritik med Anna Karlskov Skyggebjerg

I denne episode af Børnebogcast besøger vi Anna Karlskov Skyggebjerg. Forsker, anmelder og mangeårig læser af børnelitteratur. Vi snakker om det lidt fine begreb økokritik – som egentlig bare er noget med hvordan vi forholder os til naturen i fx børnelitteratur.

Her aflytter eller henter du episoden Økokritik i børnelitteraturen.
Varighed: 1:00:00

Det er ikke noget nyt med natur i litteratur, men måske er vi gået fra en romantisk forestilling til en mere dystopisk, hvor vi skal redde den? Lyt med og bliv lidt klogere og få en masse anbefalinger til dejlige bøger som I kan læse sammen eller som børnene selv kan læse. Der er både klassikere med vild og voldsom natur, der er billedbøger med og uden rim, der er noget for dem der læser selv og gerne vil have lidt spænding. Der er også bøger om børn der tager initiativ og selv gør noget for at hjælpe naturen, og der er bøger med fantasi og humor. Kort sagt, vi håber vi har fundet noget for enhver. 

Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.

Her aflytter eller henter du episoden Økokritik i børnelitteraturen.
Varighed: 1:00:00

Du kan abonnere på podcasten på iTunes
Du kan abonnere på podcasten på Spotify
Du kan abonnere på podcaten på Deezer
Du kan abonnere på podcasten på eReolen
Du kan abonnere på podcasten på Podbean

Eller skriv 'Børnebogcast' i søgefeltet på din podcast-app

Oprindeligt udgivet af København bibliotek  

 

  • Billedbog

Blomsten der elsker mig

Billedbog. Om den dag planten forlader sin grøftekant og gule blomster-ven og drager ud for senere at vende tilbage igen lidt klogere på verdenen
Billedbog
  • Bog

Vilde agenter - operation honningjagt

Af Jennifer Bell (2020)
Agnes bliver rekrutteret til OBISTA, der redder truede dyrearter. Sammen med dyreagenterne skal Agnes i træningslejr og på sin første mission. 1. del i sjov og spændende serie til alle dyreelskere fra 9-12 år
Bog
  • Bog

Den opdagelsesrejsende

Fire børn er styrtet ned med et fly i Amazonjunglen. De er uskadte, men piloten er død, og de skal nu finde ud af, hvordan de finder ud af junglen, og hjem til England
Bog
  • Tegneserie

Fiskepigen

Tegneserie - graphic novel. Frede og hans storesøster bor i huset, Bakkely. Bakkely redder dem, da en storm skyller alt væk og efterlader dem helt alene. Fredes storesøster gør alt, hvad hun kan for at skabe en illusion af, at alt er normalt, men udenfor tager stormen til
Tegneserie
  • Bog

Solstorm

Kristians far har meldt ham til TV-programmet "Alene i vildmarken". Det starter godt, og Kristian klarer sig fint, men naturen og den bjørn, der forfølger ham, har ikke tænkt sig at lade ham slippe så let. Roman for 13-15-årige
Bog
  • Bog

Stormflod

Af Eva Munk (2020)
Tenna på 14 år går op i miljø og bæredygtighed, men føler sig alene med det. I gruppen @grønklode finder hun fællesskab og mod - og måske sig selv? Velegnet fra ca. 12 år og op
Bog
Adam O.: Den rustne verden - flugten fra Danmark
  • Bog

Den rustne verden - flugten fra Danmark

Af Adam O. (2019)
Fire søskende skal besøge deres morfar i Sverige, men efter et flystyrt er de i et fremtidsdanmark, fyldt med skrot og onde robotter. Kan de nå frem til morfar i tide?
Bog
  • Bog

Kærlighed og klimakrise : ( - eller sådan redder du ikke verden)

Tilde og veninderne vil gerne gøre noget for klimaet. Men de kan ikke blive enige om, hvordan det skal gøres. Kan man tillade sig at købe nyt tøj i stedet for at gå til klimademonstration? Tredje bind i serien om den 13-årige Tilde og veninderne. Fra 11 år
Bog
  • Bog

Økodeller og svinestreger

Af Henrik Nilaus (2021)
Emma vil gerne redde klimaet, men det er svært at få alle med på idéen - og måske også at leve op til sine egne principper? For ca. 10-14 år
Bog
  • Bog

Silas og den sorte hoppe

Af Cecil Bødker (2017)
Silas stikker af fra et omrejsende cirkus og vinder den smukke sorte hoppe i et væddemål. Den onde hestehandler prøver at stjæle hesten og Silas må stikke af
Bog
  • Bog

Malle redder verden

Malle holder sommerferie, men vil gerne hjælpe verden samtidig. Heldigvis hjælper mormor - også da Malle skal reddes fra verden. Til højtlæsning fra ca. 5 år
Bog
  • Billedbog

Huset på havets bund

Billedbog. Nede i farfars kælder finder pigen en slags gammeldags iPad. Da pigen tænder den ser hun to skikkelser, der går ind i et hus. Det er en mand og et barn, der ligner hende selv og farfar
Billedbog
  • Billedbog

En fabel om Fausto : en malet fortælling

Af Oliver Jeffers (2020)
Billedbog. Der var engang en mand, der mente han ejede alting. "Du er min!", sagde han til blomsten, fåret, træet, søen og bjerget, og de bøjede sig for hans vilje. Til sidst kom han til havet; men havet kan ingen bestemme over
Billedbog
  • Billedbog

Oddvold og Vindøen

På Vindøen står et fyrtårn og i fyrtårnet bor fyrmester Oddvold og albatrossen Kattegat, der ikke tør flyve. Det er historien som morfar fortæller til Maja en dag på stranden, hvor Maja får øje på en sky, der ligner en flyvende ø
Billedbog
  • Bog

Pesticid

Digte, der foregår i barndommens have, hvor der var et væld af blomster og insekter. Bogens anden del har givet navn til digtsamlingen, og her gengives oversigten med de giftstoffer, der findes på positivlisten, som den kaldes
Bog
  • Billedbog

Den fnuggede himmel-pop-trompet

Billedbog med rim og lister om dyr, begreber og nyopfundne navneord, der kan slås op i en alfabetisk emneoversigt
Billedbog
  • Bog

Det sner med fjer : figurdigte om fugle

Af Karen Filskov (2020)
32 finurlige og fantasifulde figurdigte om fugle. Måske kan du genkende noget fra din egen verden, når du hører om fuglenes hverdag og liv?
Bog
  • Bog

Skoven fra oven

Af Karen Filskov (2015)
24 lyriske tekster sat op som grafiske tekstfigurer/figurdigte. Hver tekst er sat på kraftig farvet kardus. Teksterne fortæller om dyr, blomster, blade, naturens gang og dens cyklus
Bog
Lise Bidstrup, Birde Poulsen (f. 1953): Hvor sover dyrene?
  • Billedbog

Hvor sover dyrene?

Smuk og sjov billedbog om, hvor dyrene sover. En god godnathistorie for 3-6 år
Billedbog
  • Bog

Drengen i tårnet

Af Polly Ho-Yen (2016)
Science fiction. Ade og hans mor er fanget på 17. etage i deres højhus. Omkring dem styrter højhusene sammen et for et, og en mystisk plante breder sig på jorden, der hvor husene stod
Bog
08.05.21