Det store i det små: Farvel til Cykelmyggens far

Med forfatteren og tegneren Flemming Quist Møllers død, har Danmark mistet én af sine helt store fortællere.

Mandag den 31. januar døde forfatteren og tegneren Flemming Quist Møller i en alder af 79 år.

The Big Five

Hans historier om Cykelmyggen Egon, Bennys Badekar og Snuden, er alle danske klassikere fra tiden omkring 1970'erne, hvor  børnebogsforfattere satte spørgsmåltegn ved autoriterne. Sammen med forfatterne Benny Andersen, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kirkegaard og Cecil Bødker udgør Flemming Quist Møller "The Big Five": alle fem udgav i 1967 børnebøger der forandrede dansk børnelitteratur for altid, fordi de satte barnet i centrum. 

Opdagelsesrejsende i fantasien

Flemming Quist Møllers detaljerige tegninger, som er fyldt med stor varme og frodighed, var typisk for en organisk stil, der prægede den generation af kunstnere. Han var i ordets bedste forstand en opdagelsesrejsende i fantasien. For friheden til at opdage, lå ham meget på sinde. Han har engang sagt om nutidens barndom, at det tilsyneladende er vigtigere at blive underholdt end at få frihed til at opdage.

Det store i det små

Netop derfor skabte han en verden, som børn kan gå på opdagelse i. En verden hvor det store findes i det små. Om det er Benny der bliver suget ud gennem afløbsrøret i sit badekar og pludseligt opdager en anden verden fjernt fra tristheden i boligblokken, eller Egon, der cykler rundt i sit blomsterunivers, eller mosedyret Snuden, der går på opdagelse i byen eller Jungledyret Hugo, fra Amazonas, der tager på opdagelse ude i verden. 

Fælles for dem alle er overbevisningen om, at fantasien ikke er en flugt, men skaber livsglæde og styrker barnet i troen på sig selv. 

Nu er han ikke mere. Men hans historier kan læses igen og igen også af de kommende generationer. I dag har han klassikerstatus. Bogen "Bennys Badekar" er optaget i Danmarks Kanon.

De vigtigste udgivelser:

Cykelmyggen Egon (1967). Bennys Badekar (1969). Snuden-bøgerne (1980/81). Jungledyret Hugo (Historier og tegnefilm1988)

 

Se Flemming Quist Møller fortælle om fantasi i dette filmklip:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/flemming-quist-moellers-sidste-ord-jeg-...

 

  • Bog

Prins Pivert

Selma besøger bedstefar ved havet. Da hun går ned til stranden for at se sælerne, driver en ejendommelig skikkelse ind. Prins Pivert fra øen Klynk og dagen er helt forandret
Bog
  • Bog

Jungledyret Hugo - på farten igen

Jungledyret Hugo er tilbage i junglen, og hans veninde, ræveungen Rita, er taget med. Men to skumle fyre er på jagt efter indianernes guld, og de vil også fange Hugo!
Bog
  • Bog

Jungledyret Hugo - fræk, flabet og fri

Jungledyret Hugo bliver fanget og bortført fra den ø, som Dellekaj har købt til Hugo og Rita. Tilbage i Junglandia bliver de jaget af diktator Maximus, TV-stjernen Donna Prima og gale videnskabsmænd
Bog
  • Bog

Syv ægte æventyr

Bog
  • Billedbog

Cykelmyggen og dansemyggen

Billedbog. Egon, cykelmyg, elsker stadig en hård spurt over alt andet, og undervejs møder han Dagmar, dansemyg, og en lang og spændende rejse begynder gennem den danske natur, tillige med mødet med væsner fra fabler, sagn og børnebøger
Billedbog
  • Billedbog

Æsops fabler

Billedbog med gendigtninger af 35 af Æsops kendte fabler
Billedbog
  • Bog

Alle de gode gamle molbohistorier

Bog
  • Billedbog

Olga og Kedsomheden

Billedbog. Olga er syg og keder sig. Hun falder i søvn, og i drømmen allierer hun sig bl.a. med Fantasien, Spot og Spe, Raseri og Hidsigprop mod den grufulde Kedsomhed
Billedbog
  • Bog

Rytmeflip og abestreger : et liv i fantasiens tjeneste

Multikunstneren Flemming Quist Møller (f. 1942) beretter om et langt liv i kunstens og fantasiens tjeneste, herunder om de musikere og grupper, han har spillet og turneret med siden 1960'erne, bl.a. bandet Bazaar og om projekterne som forfatter og billedkunstner, der har ført til en lang række børnebøger, tegneserier, film og tv-udsendelser. Til sidst et afsnit om hans store fugleinteresse
Bog
04.02.22