KALDER ALLE BØRN OG UNGE FRA 6 – 15 ÅR

09.06.22
– DELTAG I SOMMERBOGEN OG VIND FEDE PRÆMIER

I morgen den 10. juni går Sommerbogen i gang, som er den sjove læsekampagne for børn og unge fra 6 – 15 år.

Som altid er der fede præmier på højkant, da Sommerbogen jo også er en sjov KONKURRENCE. Man deltager både i den landsdækkende konkurrence om lodtrækning af tre hovedpræmier, hvor man kan tømme en boghandel på fem minutter og i den lokale konkurrence på biblioteket om lodtrækning af tre præmier, hvor man kan vinde biografbilletter til hele familien.

Herudover får alle der deltager, en GRATIS boggave, som man selv kan vælge ud fra et bredt udvalg.

For at deltage i Sommerbogen, skal man blot:

✔️ Løse 10 ud af de 30 sjove udfordringer på udfordringsarket

✔️ Læse minimum tre bøger og skrive en ultrakort anmeldelse af dem

✔️ Aflevere udfordringsarket på biblioteket

Man har lige til den 20. august til at gøre det i.

Læs meget mere om Sommerbogen, hent udfordringsarket, og find masser af læseinspiration på vores hjemmeside.

Kender du nogen, der bør deltage, så giv dem gerne lige et praj om konkurrencen, som både opfordrer til, at man spiser is og dypper tæerne i vandet, imens man læser