Sommerbogen 2024 - Læs og vind i din sommerferie!

28.05.24
De Danske Børnebiblioteker inviterer endnu en gang børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2024

Sommerbogen kører i perioden 14. juni til den 24. august, og det er nemt at deltage: Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier. Hovedpræmien er: Tøm en boghandel på 5 minutter!

Hvad kan du vinde?

Som altid er der fede præmier på højkant, da Sommerbogen jo også er en sjov KONKURRENCE. Man deltager både i den landsdækkende konkurrence om lodtrækning af tre hovedpræmier, hvor man kan tømme en boghandel på fem minutter og i den lokale konkurrence på biblioteket om lodtrækning af tre præmier.

På landsplan er alle deltagende børn er med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier, som er at tømme en boghandel på 5 minutter. 

Lokalt i Guldborgsund Kommune er der også mulighed for at vinde præmier

1. præmien er et gavekort til Golf & Fun på Marielyst for 10 personer , 2. præmien et gavekort til en famileibillet til Middelaldercenteret ( 2 børn og 2 voksne) og 3. præmien er et gavekort til boghandleren på 250 kr.

Herudover får alle der deltager en GRATIS boggave, som man selv kan vælge ud fra et bredt udvalg på biblioteket.

Sådan gør du

  • Hent et udfordringsark på biblioteket fra den 14. juni eller find det her
  • Læs eller lyt til 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne
  • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek senest den 24. august
  • Vælg din præmiebog
  • Du er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, og vores lokale præmier

Hvem står bag Sommerbogen?

Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker, der arbejder for Sommerbogens fornemmeste opgave, nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie – og styrke læselyst og læseglæde.

Hvad skal du læse?

Se børnebibliotekarernes anbefalinger af de bedste bøger her. Du kan også finde masser af inspiration til lydbøger og e-bøger på eReolen Go, og så kan du selvfølgelig altid få vejledning og gode læsetips på dit lokale bibliotek. 

Læs mere om Sommerbogen på Bibliotekernes Læsespor

Rigtig god læselyst!