Tina Dickow: Bitte små ryk

Af: Mads Kornum, Side33

Lad mig være ærlig. Jeg har altid haft stor respekt for Tina Dickow og hendes flotte karriere, skabt på ægte DO IT YOURSELF manér, og det langt før, at det begreb blev mainstream og forkortet til DIY. Men musikalsk har hun bare aldrig formået at spille sig ind under huden på mig.

Måske jeg har bildt mig selv ind, at ligesom man måtte vælge mellem Beatles og The Rolling Stones, Gasolin og Shu-bi-dua, Oasis og Blur, så måtte man også vælge imellem Marie Frank og Tina Dickow. Jeg valgte så førstnævnte.

Men så skete der alligevel noget da Tina Dickow i 2012 spurgte ”You Wanna Teach Me to Dance?” og ikke mindst da hun et par år efter hyldede hjembyen Århus på den underskønne ”Pigen ud af Århus” med det så sigende omkvæd:

”Du ka’ ta’ pigen ud af Aarhus
Med en drøm om at bli’ fri
Men du ka’ ik’ ta’ Aarhus
Ud af den hér pige”

Siden da har hun udgivet sit niende album, og gennemlevet en pandemi fra Island, hvor hun nu er bosat med hendes mand – musikeren Helgi Jónsson, og deres tre børn. Århus blev ikke taget ud af hende, men byen, familien og hjemlandet blev pludseligt så langt væk.

De afsavn og den hjemve, der opstod i den lange pandemiperiode, med restriktioner og nedlukninger for rejseaktivitet, satte en masse tanker i gang hos mennesket og ikke mindst sangskriveren Tina Dickow. Savnet til Danmark blev pludselig så konkret og så mærkbart, og kom altså mest naturligt ud på …dansk.

Det er der nu blevet Tina Dickows første dansksprogede album med egne sange ud af – dog primært indspillet på Island med islandske musikere. Hun har dog tidligere i 2014 udsendt en EP, hvor hun bredt fortolkede danske kollegaer – Ulige Numre, Suspekt, Pia Raug, Medina, Kim Larsen og TV-2. Det var ret interessant, men nu ikke så meget mere end det. Men det gav også et indtryk om hvor meget hun på modersmålet kan brænde igennem, og hvordan hun pludselig har nogle fraseringer, der rammer én helt anderledes. Hun kommer simpelthen tættere på.

Og er der noget vi trænger til her i 2022, så er det jo at være og komme tættere på, at være sammen, og i fælleskab at tage fat i tidens problemstillinger. For en ting skulle være ret sikkert – vi kan ikke drømme os væk, eller tale os ud af pandemier, klimakriser eller krigshandlinger.

Vi kan alle blive klogere af disse sange
”Bitte små ryk” består af 11 numre, hvor der åbenlyst hele vejen er noget på spil ud over Tina Dickow selv. Hun sætter sig selv og sine i spil, og stiller vigtige og væsentlig spørgsmål til f.eks. nogle af alle de (u)vaner vores stenalderhjerner opstiller, som vores vigtigste behov. Det sker dog hverken i form af navlepilleri eller ved at pege fingre, men mere ud fra et reelt undrende, modent og reflekterende tankesæt.

Jeg vil rent faktisk påstå, at vi alle kan blive lidt klogere ved at lytte med. Lad os derfor slukke for alle vores autopiloter, og i stedet skrue op for dette album, der forhåbentligt ikke bliver det sidste på dansk fra Tina Dickow.

”Vi kæmper alle sammen for det goe’
Vi kan bare ikke blive enige om hvad det goe’ er
Vi kæmper alle sammen for at få det til at hænge sammen her i livet
Og i vores hoveder”

”Vi kæmper allesammen for vor’ egne
Det’ da ind i mellem svært at se hvem vores egne er
Vi blir’ ved det vi kender
Vælger gerne løgne over sandhed
For ik’ at miste vores meninger”

Sådan lyder et par tekstuddrag fra den mesterlige duet ”Menneskedyr” med Kjartan Arngrim fra Folkeklubben. En melodisk folkpop sang af næsten uhørt fin og formfuld karat og karakter. Og sådan gælder det også på f.eks. titelnummeret og den tankevækkende og lidt foruroligende ”Jeg har så travlt”. Sange, der rammer mig med en himmelråbende styrke, som jeg dårlig husker at have oplevet siden Søren Huss sprang ud som solist og på dansk.

Ligesom Søren Huss evner Tina Dickow at oversætte egne hverdagsbetragtninger og observationer til noget der føles større og universelt vedkommende. Samtidig har hun en melodisk tæft og en sikker snilde ved via bittesmå ryk, at give hver sang sit særpræg og sine kendetegn. Det man husker bagefter, og får lyst til at høre igen.

På vej mod toppen
”Højdesyge” er er herlig popbasker, af den slags der vil kunne afspilles 1000 gange på Danmarks radio, uden at nogle ville blive trætte. En af mange sange ’based on a true story”. Denne om faderen, der sammen med hendes bror var på bjergbestigning – men kun broderen nåede toppen. Det bekræftede dog den morale, som Tina Dickow altid var opdraget efter. ”Man behøver ikke nå toppen, for at være på toppen”.

At pladen er så virkeligsnær fornemmer man allerede på åbningsnummeret ”Brev hjem”, der starter med det, der kunne lyde som en lydprøve – en test, med ordene ”Hey, jeg tjekker lige, er der hul igennem”. Genialt. Gribende. For jeg er jo lige her, og du er her, vi er her. I godt musikalsk selskab . Dette album har lavet hul igennem. Dette album er kort sagt et soundtrack til det fællesskab, der er værd at kæmpe for.

Samlet hørt er det med at til understrege de mange sider af mennesket og musikeren Tina Dickow. Man kan nemlig godt være både seriøs og sjov, selvsikker og bange, charmerende og pinlig, hård i filten, og betagende blid i en om samme person. ”Lidt mere menneske, lidt mindre maskine” – som hun så smukt selv synger på den voldsomt iørefaldende ”Lidt mere menneske”.

Man kan kalde dette et genforeningsalbum eller et gentænkningsalbum. Kernen er at Tina Dickow via egen forankring, fællessang og afsavn har fundet frem til nye numre, der værd at synge med på.

Er det så lykken? Det svar finder vi måske når hun fra i morgen præsenterer de nye sange LIVE for første gang, med turnestart i Ringsted Kongrescenter.

Det store spørgsmål om jo også hvad lykken er – og hvorfor den er så flygtig – er hvorfor den måske er vores afgørende fælles drivkraft. Det beskriver hun himmelsk og rørende på den atmosfæriske ”Lykken er …”, der lyder som en ny dansk evergreen.

Den havde været et smukt punktum på et næsten perfekt album, men det bliver den over fem minutter lange ”Cirkeldans”, der får lov at lukke på smukkeste vis. Et af den slags numre, som jeg troede kun førnævnte Søren Huss havde kapacitet til herhjemme. Men nu er han ikke alene om det. Det er der jo så også noget poetisk ved i en samspilsramt tid!

OBS!
Tina Dickow har udgivet en lyttesession, hvor hun i en fremragende albumgennemgang, beretter om de enkelte numre, inden man kan høre uddrag fra alle numre. Det bestemt værd at bruge en lille på!

På LP udgaven er der alene 10 numre. Nummeret “Chefen skal have fri” er af pladsmæssige årsager udeladt.

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.