Stegt flæsk og parallelle mødre
Denne gang er det bibliotekarerne Emil Asani og Jette S.F. Holst, der med hjælp fra kollegaerne stiller skarpt på bibliotekets nyindkøb. De kommer vidt omkring, og denne gang handler det blandt andet om stegt flæsk med persillesovs, unormale mennesker, Playstation spil, barske krimier og parallelle mødre.
Lyt til Friske Faustnumre her (eksternt link)
Vil du følge med i Guldborgsund Bibliotek og Borgerservices nye indkøb, så kan du subscribe her: Nyt på hylden
I Spotlightet - tegneserier
Ahonen, J. P.: Belzebubs
Afart 2022; 1. udgave; 123 sider
Finsk kult-tegneserie om en helt almindelig dæmontilbedende familie og dens kvaler med at få familieliv, dødsmetal-band og corpse-paint til at gå op i en højere enhed.
Cassegrain, Didier: Sorte åkander
mellemgaard 2022; 1. udgave; 139 sider
En kunstkender og kvindebedårer findes myrdet i åen i Monets have, og tre kvinder er tilsyneladende involveret i mysteriet om det påståede maleri "Sorte åkander". En fortryllende kriminalgåde som graphic novel.
Cordurié, Sylvain: One
Zoom 2022; 142 sider
Et militært eksperiment ender med at give en gruppe soldater fantastiske egenskaber, som kan ændre den globale sikkerhedssituation.
Rakhmanko, Anna: Hinterhof: mit liv som dominatrix
Cobolt 2022; Ca. 130 sider
Dasa Hink fortæller om omverdenens reaktioner på hendes nye liv. Før levede hun, som mange andre, i et fast forhold og udsigt til hus og børn, men hun drømte om noget andet.
Skovgaard, Christian: Efter København
Forlæns 2022; Ca. 110 sider
Graphic novel om to mennesker, der går rundt i et dystopisk og ødelagt København.
I Spotlightet - faglitteratur
Furu, Sonja: Unormale mennesker
Strandberg Publishing 2022; 1. udgave; 219 sider
Hvordan er det at være et menneske, der ligger uden for det gængse normalitetsbegreb? Bogen kan læses af alle, der ønsker indsigt i handicappedes hverdag og identitet.
Nyvang, Caroline: Stegt flæsk med persillesovs
Aarhus Universitetsforlag 2022; 100 sider
Få overblik over og historier om den danske madkultur og kulinariske egenart gennem det sidste århundrede.
Olesen, Jonas: Pionerer & outsidere: dansk elektronisk musik 1928-1980
Multivers i samarbejde med Institut for Dansk Lydarkæologi 2022; 1. udgave; 473 sider
Forfatteren sætter ord på den elektroniske musiks historie i Danmark i perioden fra 1928 til 1980. Her finder du fx så forskellige kunstnere som Tommy Seebach, Per Nørgaard, Fuzzy og Else Marie Pade.
Rutherford, Adam: Videnskabelige argumenter mod racisme
Klim 2022; 1. udgave; 185 sider
En bog med videnskabeligt funderet stærke argumenter mod racerelateret pseudovidenskab. For læsere, som savner de videnskabelige undersøgelser og videnskabens position i forhold til racisme.
Skønhed og skræk: to generationer på rejse i Tyskland
28B 2022; 1. udgave; 255 sider
Samtalebog mellem danske Ulla Terkelsen og tyske Mirco Reimer-Elster om danskernes forhold til Tyskland, og tyskernes opfattelse af deres egen nation.
I Spotlightet - film
Ambulance instrueret af Michael Bay
Et mislykket bankkup ender med, at to brødre tager flugten i en ambulance! Snart er hele Los Angeles' politistyrke efter dem og vi nærmer os myldertid.
Belfast instrueret af Kenneth Branagh
Konflikterne ulmer i Belfast i 1969. Midt i det hele møder vi knægten Billy, der skal forsøge at holde fast mens alt han kender ændrer sig. Historisk coming of age-drama.
Fantastiske skabninger - Dumbledores hemmeligheder instrueret af David Yates
Flot og underholdende tredje film om troldmandsverdenens fantastiske skabninger. Grindelwalds popularitet vokser og Dumbledore må endnu engang bede Newt og hans venner om hjælp, for at hindre en regulær krig.
Parallelle mødre instrueret af Pedro Almodóvar
Ana og Janis mødes på fødegangen, da de begge venter deres første barn. Moderskabet knytter dem tæt sammen, men livet vil det anderledes og Janis søgen efter svar truer med at ændre deres liv for altid.
Rastløs instrueret af Joachim Lafosse
Damien har et passioneret forhold til sin kunst og sin hustru, som han har en søn med. Da hans psykiske sygdom udvikler sig, begynder den lille families trygge fundament at smuldre.
I Spotlightet - børne/ungdomsbøger
Bruton, Catherine: I Frankensteins fodspor
Gads Børnebøger 2022; 261 sider
Maggies far er besat af tanken om at finde Frankensteins monster og har sat alt over styr for at finde ham. Maggie sniger sig med på en sidste, desperat ekspedition, og det bliver starten på en eventyrlig rejse. For børn fra 10 år, der kan lide spænding og gamle dages opdagelsesrejser.
Reuter, Bjarne: Historien om kongens storetå
Gyldendal 2022; 1. udgave; 108 sider
Fundet af en ældgammel storetå støbt i kobber og et tilhørende skattekort sender Karl, Vida og deres tossede farfar på rundtur i hele Danmark efter en skat, der har været væk i 1000 år. Højtlæsningsbog for 5-12-årige.
Werner, Mette: Fejlbesværgelsen
Krabat 2022; 1. udgave; 236 sider
Rhea har magiske evner og ved en fejl kommer hun til at forvandle skolekammeraten Sofie delvist til et æsel. Sammen med Rheas brødre må de to piger tage på en farefuld rejse ind i Nim Tiar for at få Moster Magdas hjælp til at løfte besværgelsen. Sjov og actionfyldt fantasy for læsere fra 10 år.
Aakeson, Kim Fupz: Vitello skal være storebror
Gyldendal 2022; 1. udgave; [28] sider
Hjemme hos Vitello er der store forandringer på vej. De bliver serveret over cola og ostechips, men selv ikke dét kan formilde Vitello, der troede, at han skulle have en hund. Nu skal han bare have en dum baby. Hyggelig og morsom højtlæsning for 5-10-årige.
I Spotlightet - skønlitteratur
Garmark, David: Arvæv
Superlux 2022; 1. udgave; 402 sider
Den tidligere kendte tv-vært Alexandra Torn er flyttet på landet. Hun er brutalt skamferet og plaget af angstanfald. Pludselig ser det ud til, at nogen er efter hende. Er der forbindelse til en gammel sag om seriemorderen "Trofæjægeren"?
Glyn, Eva: Olivenlunden
Zara 2022; 1. udgave; 382 sider
Antonia pakker kufferten og siger farvel til sin gifte elsker, den voksne datter Honey og sit faste job for at blive husbestyrerinde på et nystartet pensionat i Kroatien.
Schlichtkrull, Signe: Lockdown 9
Byens 2022; 1. udgave; 136 sider
Mens coronaen hærger og isolationen dominerer blandt danskerne, beslutter tekstforfatteren Katrine at flytte tilbage til sine forældre og den ø hun er opvokset på.
Thomassen, Lars: A - mørket lyver altid
Månen 2022; 1. udgave; 380 sider
Den tidligere politibetjent Asger Hartvig finder et skelet, der viser sig at hænge sammen med en 37 år gammel forsvindingssag.
Verne, Jules: Guldvulkanen
Det Poetiske Bureau 2022; 1. udgave; 707 sider
Dramatisk guldgraver-eventyr om to fætre der arver et guldfelt i Klondike i slutningen af 1800-tallet.
I Spotlightet - spil
Dying light 2 - stay human: Playstation
Efter et voldsomt zombievirusudbrud er det meste af verdens befolkning blevet udryddet. Som Aiden må du nu kravle, hoppe og kæmpe dig vej gennem den fiktive storby Villedor, for at finde din søster. Online co-op for 2-4 spillere. Topklasse parkour- og zombiespil.
Guardians of the Galaxy: Playstation
Da Star-Lord og de andre Guardians får til opgave at fange et rummonster, kommer Star-Lord ved et uheld til at sætte et andet væsen fri, der truer hele universets sikkerhed. Et topklasse spil for fans af Marvel-universet, men også generelt fans af action-adventurespil med stærk historiefortælling.
Horizon Forbidden West: Playstation
Efterfølgeren til Horizon Zero Dawn, som foregår i en post-apokalyptisk version af det vestlige USA. For unge og voksne.
Mest efterspurgte - skønlitteratur
Bohnet, Jennifer: Sommer på slottet
Cicero 2022; 1. udgave; 328 sider
Da Pixies elskede mand omkommer i en bilulykke, arver hun det slot i Bretagne, hvor parret havde planlagt at tilbringe deres seniorliv. Men mystisk nok bor der allerede en ung kvinde på slottet. Hvordan kendte hun Pixies mand?
Cox, Helen: Mord på heden
Zara 2022; 1. udgave; 314 sider
Et mord i en lille stille landsby sender Kriminalkommissær Malcolm Halloran og hans kæreste, bibliotekaren Kitt Hartley, på tur til fortiden. Den dræbte var lokalarkivar, og for at opklare mordet må Mal og Kitt på en litterær skattejagt.
Hellbrand, Gertrud: Dragoner
Grønningen 1 2022; 1. udgave; 380 sider
Et dødsfald i familien tvinger Mira tilbage til landsbyen, hvor hun er vokset op. Men noget ved sagen synes forkert. En ung mand forsvinder og inden længe krakelerer idyllen på det succesfulde lokale hestestutteri.
Hucke, Petra: Arkitekten fra New York
Gutkind 2022; 378 sider
Historien om tilblivelsen af Brooklyn Bridge og Emily Warren Roebling, der fuldførte det store projekt, da hendes mand, chefingeniøren, blev alvorligt syg.
Montefiore, Santa: Det italienske tempel
Turbulenz 2022; 1. udgave; 366 sider
Luca Chancellor er flygtet til sine forældres palazzo i Italien. Væk fra en hård skilsmisse og et ligegyldigt job i Londons finansverden. Mødet med Italien slår benene væk under ham og får ham til at tage sit liv op til revision.
Mest efterspurgte - faglitteratur
Jensen, John: Faxe: den ramte jeg sgu lige i røven: historier fra mit fodboldliv
Lindhardt og Ringhof 2022; 1. udgave; 349 sider, tavler (nogle i farver)
Historien om John Faxe Jensens karriere som fodboldspiller, træner og assistenttræner. Til alle læsere af fodboldbiografier og specielt dem, som husker Faxe fra tiden i Brøndby og på landsholdet.
Paarup, Lotte: Når kroppen siger fra: tag kontakten igen: om belastninger og stress
Content 2021; 1. udgave; 228 sider
Mange danskere er overbelastede, udbrændte og har svært ved at mærke sig selv og finde ro i en alt for travl hverdag. Er du en af dem? Så er der hjælp at hente her!
Riske, Gunhild: Den store turen går til vandreruter ved havet i Danmark
Politiken 2022; 1. udgave; 191 sider
Guide til og beskrivelse af 25 vandreture langs vandet rundt i hele Danmark. Bogen er illustreret og har kort over de forskellige ture. Denne store udgave er oplagt til turforberedelserne derhjemme. Spændende nyt til de mange, der nyder at gå ture langs kysten.
Willerslev, Eske: Det er et fucking eventyr!: med DNA-forskeren på sporet af mennesket
Gyldendal 2022; 1. udgave; 251 sider
Om Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud som gen-forsker i oprindelige folks ophav. Gennembrud, der har rykket ved vores viden om forskellige gamle kulturers migrationer og udviklinger gennem tiderne.
Månedens podcast
"Third Ear" er verdens bedste danske podcast nogensinde, hvis du spørger dem selv, dvs. den faste redaktion Tim Hinman, Krister Moltzen og Frederik Nielbo.
Emil er tilbøjelig til at være enig med dem, og derfor fremhæver han "Third Ear" som månedens podcast: "Det er en ekstremt velproduceret, researchet og interessant podcast, der tager fat i skæve emner og dykker dybt ned i dem. Krister, Frederik og Tim, der står bag, bruger virkemidler som baggrundsstøj og lydeffekter til at accentuere historiefortællingen, der er i verdensklasse."
Du kan lytte til podcasten Third Ear her (eksternt link)
Månedens hjertebarn
Stoker, Bram: Dommerens hus
2 Feet Entertainment 2022; 1. udgave; 115 sider
Fem bloddryppende gotiske gysernoveller af Bram Stoker, manden bag selveste Dracula. Flere af dem kan nu første gang opleves på dansk. Vil fungere fornemt som introduktion til både Stokers forfatterskab og til gyset som genre.
Von Arnim, Elizabeth: Elizabeth og hundene
Ti Vilde Heste 2022; 1. udgave; 142 sider
Gennem 14 forskellige hunde fortæller Elizabeth von Arnim om sit liv. For læsere af anderledes selvbiografier eller for læsere der godt kan lide gode hundehistorier.
Månedens musik
Staples, Vince: Ramona Park broke my heart
Herfra lyttede vi til numrene "Magic" og "Rose Street"