Restriktioner lempes hos Bibliotek & Borgerservice
14.01.22
Nu kan du igen komme til arrangementer på biblioteket - bare husk mundbind og coronapas
Fra på mandag den 17. januar kan du igen komme til spændende og lærerige oplevelser hos Bibliotek & Borgerservice.
Husk mundbind og coronapas
Efter myndighedernes seneste udmelding lempes restriktionerne, så biblioteket igen kan afholde arrangementer.
Tænker du at deltage i en eller flere af bibliotekets aktiviteter, skal du dog have coronapas og mundbind klar – foreløbig til og med mandag den 31. januar.
Nok med mundbindet til fremmøde på Bibliotek & Borgerservice
Ligeledes og i samme periode skal du bære mundbind, med mindre du af helbredsmæssige årsager er fritaget, når du skal på Borgeservice eller på biblioteket.
Dog er det ikke nødvendigt med fremvisning af coronapas i den forbindelse.
Tags