Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Newt Scamander er tilbage med sin kuffert fuld af fantastiske skabninger, denne gang i London, Hogwarts og Paris. Forbindelsen til de oprindelige Harry Potter-historier begynder at træde tydeligere frem i denne nummer to ud af fem planlagte filmmanuskripter. For alle Potter-hoveder uanset alder

Beskrivelse

Året er 1927, nogle måneder efter magizoologen Newt Scamander var i New York. Det lykkes den onde troldmand Grindelwald at stikke af, og han er nu fri til at iværksætte sine skumle planer, der involverer Credence. Grindelwald tager til Paris, for at finde Credence og samle følgere. Newt opsøger Tina i Paris, der også forsøger at finde Credence. Troldmandsverdenen bliver mere og mere splittet, parallelt med Mugglersamfundet, og kærlighed og loyalitet sættes på prøve

Vurdering

Den voldsomme kamp mellem det gode og det onde, og parallellerne til vores Muggle-samfund, som kendetegner Harry Potter-universet, ses tydeligt. Der er lagt op til en spændende udvikling i de næste filmmanuskripter. Manuskriptformen er ikke så nem at leve sig ind i, men historien flyder fint, hvis man har set filmen. Der er en del betydningsfulde detaljer i filmen, som kommer til at have stor betydning fremover, og det er dejligt at have muligheden for at fange det hele. Det er en indbydende bog med mange fine sort-hvide tegninger

Andre bøger om samme emne

Minder meget om Fantastiske skabninger og hvor de findes (Filmmanuskriptet), men har endnu flere flotte tegninger