Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Følg i rigtige spioners fodspor og lær deres tricks. Til højtlæsning for 8-9-årige og selvlæsning fra 9-11 år

Beskrivelse

Gennem 8 historier følger man 8 spioner fra virkelighedens verden. Hver spion præsenteres i et myldrebillede, hvor man selv skal finde spionen. Derefter følger et opslag om spionens liv, kodenavn og karriere. Gennem hele bogen er der spiontricks, man selv kan lære sig. Fx at lave usynligt blæk, forskellige forklædninger og at skrive i koder. Der er bl.a. historien om Violette Szabo, der spionerede for de allierede i det tyskbesatte Frankrig under den 2. verdenskrig og om Melita Noorwood, der var en helt almindelig ældre dame, som viste sig at have været spion for Sovjet i fyrre år. James Armistad blev dobbeltspion under Uafhængighedskrigen i Amerika. Bagerst i bogen er der ekstra ting at finde i bogens myldrebilleder

Vurdering

En fin og aktiverende bog om virkelighedens spioner. De små spiontricks gennem bogen er rigtig fine og lægger op til at læseren selv afprøver sin spion-side

Andre bøger om samme emne

En fagbog om spioner er fx Spioner. Hemmelig agent er skønlitteratur, hvor man selv vælger handlingen