Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Romantisk chick lit om den engelske 16-årige blogger, Penny, som forelsker sig i den unge sanger og guitarist, Noah. For alle unge kvinder fra 13 år og op efter

Beskrivelse

Ingen ved, at engelske Penny er den populære blogger Girl Online. Hun skriver anonymt om alt det der er svært, fx i forhold til vennerne i skolen og de panikanfald, hun lider af ind imellem. Da hendes mor, som er bryllupsarrangør, skal afholde et bryllup i New York, tager Penny og hendes bedste ven og nabo, den homoseksuelle Elliot, med. I New York møder hun Noah og hendes liv forandres for altid

Vurdering

Romantikken driver af siderne, men det holder hele vejen og man sidder med hjertet i halsen til sidste side. Sproget er letflydende og kapitlerne blandes ubesværet med Girl Onlines blogindlæg og tekstbokse med sms'er. Det er den engelske skønhedsblogger Zoellas debutroman og salget slog alle rekorder, da bogen udkom i England i 2014. Forsiden er indbydende og signalerer pigebog

Andre bøger om samme emne

Flere bloggere har udgivet bøger for voksne og for de lidt ældre unge leges der også med blogs som genre i 40 ting du skal vide (om at leve). Dette er dog en helstøbt romantisk kærlighedsfortælling af en kaliber, som kun ellers ses på film