Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Egernet Grønne bor i skoven tæt ved HFO Grønnevang, hvor skolebørnene er i deres fritid. Grønne vil gerne lege med dem, men Gamle siger, det er for farligt. Men kan det nu også passe? Letlæsning fra 9 år

Beskrivelse

Egernet Grønne elsker at se børnene fra HFO Grønnevang lege, og hans største ønske er at få lov til at være med. Gamle siger, at børn er farlige, og at Grønne skal passe på, men en dag kravler Grønne alligevel ned fra træet for at møde børnene. Det viser sig, at de er rigtigt søde, og at de gerne vil lege med ham. I starten er det sjovt, og Grønne nyder det, men han opdager også, at der er ting, han ikke rigtigt kan være med til. Hans små ben kan ikke nå pedalerne på en mooncar, og fodbolden er alt for stor til, at han kan sparke til den. Da Grønne ender med at blive lukket inde i Grønnevang en hel weekend alene, finder han ud af, at egern nok alligevel trives bedst i skoven, så da weekenden er forbi, flytter han hjem igen, men det betyder ikke, at han ikke stadig kan lege med børnene. Med lixtal 15

Vurdering

En fin lille letlæsningsbog med kapitler. Historien er sød og sjov og krydret med fine farverige illustrationer

Andre bøger om samme emne

I samme genre findes fx Dyrene flytter ind (Ved Lena Lamberth)