Om dette arrangement
Børnekoncert: Den lille prins med Stine Michel og orkester
Stine Michel har gennem de seneste mange år tryllebundet børn og voksne med sine forunderlige musikalske universer, hvor hun i et mix af musik, sang og fortælling har skabt en række uforglemmelige koncertproduktioner i skiftende samarbejder med en række fremragende musikere.
I denne produktion bringer hun Antoine de Saint-Exupéry’s magiske historie om Den lille prins til live i en koncert, der i en medrivende musikalsk ramme folder historien ud i fortælling, musik og en stak helt nyskrevne sange. Med sig har hun sit orkester med så erfarne kræfter som multi-strengespilleren Jan Rørdam, trommeslageren og percussionisten Jesper Uno Kofoed samt hendes trofaste bassist Morten Lundsby.
Glæd jer til sammen med Stine, Orkestret og Den lille prins at drage på opdagelse i venskabets natur, universets hemmeligheder og kunsten at tegne en elefant!
Den lille prins har fået disse ord med på vejen:
- En udsøgt fornøjelse at lytte til (Flensborg Avis)
- Ambitiøst og flot tænkt! (Rootzone)
- En lille perle med fine sange (Den 4. væg)
- Sangene giver kuldegysninger og smil (Magasinet KBH) - Musikken er skøn! (Teateranmelder.dk)
Fra skoler rundt i landet:
- SUPER fed performance!
- Alle - både store og små elever - blev nået.
- Super formidlingsevne!
- Man ved det er godt, når selv de mest urolige elever formår at holde sig i ro i 45 minutter.
- Nok en af de bedste koncerter vi har haft her på stedet.
Billetter
Koncerten er gratis, men der skal bookes billet. Både børn og voksne skal have billet.