Blodig viking

Fede fortællinger i spillenes verden

06.10.21
Er du kørt død i Fortnite eller et af de mange andre populære online multiplayerspil? Frygt ej, der er heldigvis mange gode alternativer. I de seneste år er der blevet skudt flere ressourcer i udviklingen af spil, og det mærkes bl.a. ved et højere narrativt niveau.

Et rigtig godt eksempel på dette finder vi i God of War til PlayStation 4. Kratos og hans søn Atreju må drage ud på en farlig færd i den sagnomspundne nordiske mytologi. Her møder de jætter, aser og andre karakterer som vi kender fra mytologien, dog med en vis kunstnerisk frihed fra udviklernes side.

God of War er et eventyr, som byder på hæsblæsende action, men også på interessant karakterudvikling og det formår at fortælle en filosofisk og hårrejsende fortælling med temaer, som mange af os med sikkerhed kan relatere til. 

Hvis du vil vide mere om den nordiske mytologi, kan du dykke ned i denne relevante og spændende håndfuld titler.

Tags