Hvad læser forfatter Thorvald Berthelsen?
10.02.21
Vi har spurgt et udvalg af forfattere om, hvad de læser under nedlukningen. I den kommende tid kan du derfor møde indtil flere forfattere der fortæller, hvad netop de læser i denne tid, hvor coronaen holder os hjemme.
Her kan du møde forfatter og digter Thorvald Berthelsen, der er fra Sakskøbing. Thorvald fortæller, at han for tiden har læst fire meget spændende værker:
- Peter Laugesens digtsamling ”Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej”
- ”UGH! et totalskriftportræt af Peter Laugesen” af Lars Bukdahl
- ”Sviml ud” af Marianne Larsen
- Asta Olivia Nordenhofs roman ”Penge på lommen” - del 1 om Scandinavian Star.
Sakskøbing Blanding
Herudover har Thorvald læst korrektur på 2. udgaven af sin egen digtsamling ”Sakskøbing Blanding” med lidt flere digte og undertitlen II, som udkommer i slutningen af januar 2021 - altså lige om lidt
Thorvald Berthelsen har udgivet 6 digtsamlinger, senest "Huds tektoniske plader" i 2018. Han er oversat til 10 sprog, senest til spansk. Han skriver essays, bl.a. ”Haikuens danske litteraturhistorie” og er også boganmelder, billedmager og redaktør af flere antologier.
Du kan læse mere om de enkelte bøger og reservere dem hos os forneden:
Materialer