


Biblioteket er klar med programmet for efteråret 2022
Vi slår dørene op for endnu en sæson med spændende arrangementer for efteråret 2022.
Få grønne hverdagstips af Signe Wenneberg
Forfatter og klimaaktivist Signe Wenneberg besøger os og sætter fokus på haver, bæredygtighed og hvad vi selv kan gøre i den grønne omstilling hjemme i hus og have.
Forfatteraften med Kaspar Colling Nielsen
Den spændende forfatter Kasper Colling Nielsen kigger forbi og samtaler med de to bibliotekarer Anders og Nikolai om de litterære og politiske spor i Kaspars forfatterskab og der vil ligeledes være rig mulighed for at stille spørgsmål. Kaspar er pt aktuel med romanen Frelseren fra Hvidovre.
"Vejrguden" Peter Tanev kigger forbi
Det står for egen regning, når vi tør kalde Peter Tanev for "vejrguden", men mon ikke vi alle kender Peter fra TV-skærmen, når han beretter om de kommende dages vejrudsigt. Nu har vi inviteret ham forbi til at fortælle om fremtidens vejr og risiko for at opleve en stormflod, som den vi oplevede for 150 år siden på Falster.
Sjove arrangementer for børn
Vi har naturligvis også arrangementer for børnene, der blandt andet kan komme til børneteater på Sakskøbing Bibliotek, til spændende scienceshow på Hovedbiblioteket i Nykøbing F og de mindste kan komme og fejre Alfons Åberg, der i år kan fejre 50 års fødselsdag.
Læs mere konen i muddergrøften
Læs mere om DTU Scienceshow
Læs mere om 50 års fødselsdagsfest for Alfons Åberg
Derudover byder vi på et væld af øvrige arrangementer, blandt andet har vi morgensang på Hovedbiblioteket i Nykøbing F., livestreamede foredrag, Kulturnat, Introduktion til FabLab og meget mere.
Se oversigten over alle arrangementer
Du er også meget velkommen til at kigge forbi og snuppe et eksemplar af den nye arrangementsflyer med hjem. Flyeren rummer et lille udpluk af bibliotekets mange spændende arrangementer for den kommende efterårssæson.