Forfatter Knud Romer
Lisbeth Tolstrup
Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack i en fangelejr
Tinyhouse udefra

Biblioteket er klar med programmet for foråret

Kom med ud i skoven i et bæredygtigt tinyhouse eller mød den spændende forfatter og debattør, med lokale rødder, Knud Romer i forårssæsonen

Vi slår dørene op for endnu en sæson med spændende arrangementer for foråret 2022.

Besøg af forfatter og debattør Knud Romer

Knud Romer, der har lokale rødder, tager os med ud på en spændende rejse, som han kalder Vi er alle omvandrende romaner. Han fortæller om lidt af hvert, både sin nyeste roman Pigen i violinen, om hvordan han var med til at bryde igennem med autofiktion og om, hvad autofiktion egentlig er. Alt sammen krydret med Knuds helt egne finurlige betratgninger. Mød Knud Romer onsdag den 6. april.

Læs mere om arrangementet

Strikkeinteresserede kan glæde sig til besøg af Lisbeth Tolstrup

Lisbeth Tolstrup holder den spændende workshop Masker og mønstre - inspiration til strik på Nysted Bibliotek torsdag den 17. marts og deler ud af spændende oplevelser i tilblivelsen af bogen af samme navn.

Læs mere om arrangementet

I den mere alvorlige ende byder vi på film og debat om "Fjendens børn"

Vi viser filmen Fjendens børn mandag den 28. marts om den svenske morfar, der selv henter sine syv børnebørn hjem fra en fangelejr i Syrien. Filmen følges op af en spændende debataften med stifterne af Repatriate the Children, Journalist Natascha Rée Mikkelsen og advokat Knud Foldschack torsdag den 31. marts. 

Lær mere om filmen

Læs mere om debataftenen

Hør Anders fortælle om livet i sit tinyhouse i skoven

I foråret kan du fx glæde dig til en interessant aften, når Anders Boisen mandag den 4. april fortæller om sit liv i et tinyhouse på 14m i en skov og det bæredygtige liv. Det sker på Hovedbiblioteket.

Læs mere om arrangementet

Sjove arrangementer for børn

Vi har naturligvis også arrangementer for børnene, der blandt andet kan komme til påskekrea på Sakskøbing Bibliotek lørdag den 2. april og kreere de sødeste påskekyllinger.

På Hovedbiblioteket kan du og børnene komme til åbningen af Fang Fortællingen-udstillingen Store Monster, Lille monster, hvor man udover at prøve den interaktive udstilling, også kan lave monstre og monsterbadges. Det sker lørdag den 9. april.

Læs mere påskekrea

Læs mere om Fang Fortællingen

Derudover byder vi på et væld af øvrige arrangementer, lige fra syng-med-aften til Ukrainekrisen, fra børneteater til Klassisk Lytteklub og meget andet.

Se oversigten over alle arrangementer

Du er også meget velkommen til at kigge forbi og snuppe et eksemplar af den nye arrangementsflyer med hjem. Flyeren rummer et lille udpluk af bibliotekets mange spændende arrangementer for den kommende forårssæson.