Leg, sang og verdensmålfitness

27.04.23
Der var liv og glade dage på plænen ved Nørre Alslev Bibliotek i går formiddags, hvor knap 100 elever fra Nørre Alslev-, Nørre Vedby og Eskilstrup skole legede og sang sig klogere på verdensmålene.

Børnebibliotekarerne Tine,Vibeke, Pia & Anette havde glædet sig til at tage imod børn fra bh. klasser og 1.klasser med udendørs lege med fokus på verdensmål.

Vi talte også om, hvordan man som barn kan være med til at understøtte verdensmålene – og det havde eleverne mange gode bud på, fx at man kan samle skrald, slukke for vandet, mens man børster tænder og spare på strømmen ved at slukke lyset. 

Om Verdensmål fitness

Via lege, der især understøtter forståelsen af verdensmålene, kom børnene  igennem temalege, hvor leg og bevægelse kombineres med læring som stimulerer samarbejde og sociale kompetencer.

Trods en pænt stormende formiddag,  sprang alle børn med ud i legene.

Tak til skolerne for en forrygende formiddag.