Øvrige

DR Klub Klassisk Lytteklub

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Voksen: Gratis
Sted
Hovedbibliotek
Kongensgade 43,
4800 Nykøbing F
Glassalen
Månedens tema: Richard Wagner: Siegfried / Götterdämmerung (fra Nibelungens ring)

I anledning af koncerten den 17. september i DR Koncerthuset sætter vi fokus på Richard Wagner: Siegfried / Götterdämmerung (fra Nibelungens ring). 

Siegfried og Götterdämmerung udgør den dramatiske afslutning på Wagners storværk Nibelungens Ring – et hovedværk i musikalsk fortællekunst. Uddragene følger Siegfrieds rejse fra oprørsk ungdom til kærlighed og heltemod, mens arven fra forbandelsen uundgåeligt trækker mod undergang. Til sidst træder Brünnhilde frem og giver fortællingen sin endelige forløsning.  

Om DR Klub Klassisk

Holder du af klassisk musik, kan du igen dyrke den i fællesskab  med andre i bibliotekets lytteklub.

Du behøver ikke have speciel viden om klassisk musik, bare du har lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikken under hyggelige og afslappede former.

Det er vores bibliotekarer Annemette og Mikael, der introducerer musikken.

Lytteklubben er et samarbejde med Danmarks Radio og bibliotekernes musiktjeneste BibZoom.dk.

Billetter

Det er gratis at deltage i arrangementet, men husk at booke billet enten her på siden eller på biblioteket.